»Når folk oplever noget og bliver klogere på verden – hvorfor sker det så ikke i S-toget på vej til Høje-Taastrup?«

Sådan spørger Kristian von Hornsleth, da B.T. møder ham ved et pressemøde forud for premieren på 'Over Atlanten'.

Men det er ikke den eneste åbenbaring, han er kommet frem til, efter den tre uger lange tur over Atlanterhavet.

Han spekulerer også på, om hans udfarende personlighed har været det hele værd.

Kristian von Hornsleth er en af de seks deltagere i den nye sæson af 'Over Atlanten'.
Kristian von Hornsleth er en af de seks deltagere i den nye sæson af 'Over Atlanten'.
Vis mere

»I 20 år har jeg kæmpet meget for at lave så meget sjov og ballade som muligt og få folk til at indse, at de er hyklere – nu tænker jeg meget over, om det har været det værd.«

Kunstneren Kristian von Hornsleth har mange spørgsmål efter de tre uger til søs, hvor han har sejlet tværs over Atlanterhavet med fem andre kendisser.

De fleste kender Kristian von Hornsleth som kunstner – men ikke mindst også som lidt af en provokatør.

I 2006-2007 var han blandt andet i Afrika, hvor han fik folk i en afrikansk landsby til at skifte efternavn til Hornsleth til gengæld for husdyr.

»Mange går jo uden om Hornsleth, fordi de synes, det er for kontroversielt,« siger han, inden han fortsætter:

»Men nu kan de se, at jeg er en, der også er varmt klædt på og er god ved dyr. Det kan også noget,« siger han kækt.

Det er nemlig kun få, som kender den Kristian, der er inde bagved.

Ham får seerne nu at se i sejlads-programmet, som sendes på Kanal 5 og Dplay.

»Jeg tror, der er mere Kristian og mindre Hornsleth om bord. Han blev stående på land. Jeg har ikke tænkt over det før, men det, synes jeg, er fedt,« siger han og fortsætter:

Castet til 'Over Atlanten' er radio/tv-personlighed Anders Lund Madsen, diamanthandleren Katerina Pitzner, musikeren Wafande, kunstneren Kristian von Hornsleth, kokken Jesper Vollmer og youtuberen Julia Sofia.
Castet til 'Over Atlanten' er radio/tv-personlighed Anders Lund Madsen, diamanthandleren Katerina Pitzner, musikeren Wafande, kunstneren Kristian von Hornsleth, kokken Jesper Vollmer og youtuberen Julia Sofia.
Vis mere

»Men Hornsleth-figuren er jo sjovere og mere 'Instagram-able'. Han er konfliktsøgende og sætter tingene på spidsen.«

Kristian von Hornsleth fortæller, at det er svært at opretholde den facade, når man lever under så pressede forhold i 21 dage.

»Man glemmer, at man er på kamera. Jeg glemte at performe,« siger Kristian von Hornsleth og griner.

Provokunstneren er dog klar til, at seerne får lov til at se en anden side af den med egne ord 'højtråbende mand'.

»Ja, jeg er klar. Jo mere, jo bedre,« siger han.

De fem andre kendisser i programmet er musikeren Wafande, diamanthandleren Katerina Pitzner, radio- og tv-personlighed Anders Lund Madsen, kokken Jesper Vollmer og youtuberen Julia Sofia.

Programmet bliver sendt hvert søndag.