Natten til mandag dansk tid blev tv-verdenens svar på Oscar-uddelingen afholdt, og det var en meget anderledes affære på grund af coronapandemien.

Årets Emmy Awards foregik nemlig virtuelt, hvilket betød, at stjernerne deltog via livestreaming fra deres hjem, mens komikeren Jimmy Kimmel styrede showet fra en stort set tom sal i Los Angeles.

Nattens helt store vinder til prisuddelingen blev 'Schitt's Creek'.

Den canadiske komedieserie vandt alle priserne i kategorien komedie og kunne derfor afslutte prisuddelingen med hele ni Emmy-statuetter.

Stjernerne fulgte med i prisuddelingen hjemmefra, mens Kimmel styrede showet i Los Angeles.
Stjernerne fulgte med i prisuddelingen hjemmefra, mens Kimmel styrede showet i Los Angeles. Foto: EMMY AWARDS / HANDOUT
Vis mere

Catherine O'Hara løb med prisen for bedste kvindelige skuespiller i en komedieserie for sin rolle i 'Schitt's Creek', mens O'Haras kollega Eugene Levy fik prisen for bedste mandlige skuespiller i samme serie.

»Det er fuldstændig overvældende,« sagde Daniel Levy, Eugene Levys søn, som vandt for både at have skrevet og instrueret serien, ligesom han vandt prisen for bedste mandlige birolle i en komedieserie.

En anden serie, der høstede mange priser ved uddelingen, var HBO-dramaet 'Succession', som fik en gylden statuette for både bedste manuskript og bedste instruktion.

Derudover vandt skuespilleren Jeremy Strong prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie'.

Også den populære serie 'Watchmen' havde en god aften. Serien, der var nomineret til hele 26 priser, endte med at kunne tage fire statuetter med sig hjem.

Herunder kan du se hele listen over årets Emmy-vindere: