'Vild med dans' var rykket ind på Det Kongelige Teater i anledning af 'Knæk cancer'.

Og det er ikke det eneste kongelige skær, der har omgærdet danseprogrammet. Det fortæller Her & Nu.

For nogle uger siden overværede kronsprinseparrets to døtre, 10-årige prinsesse Josephine og 14-årige prinsesse Isabella, nemlig generalprøven på 'Vild med dans'.

Her fik de lov til at sidde på dommer Anne Laxholms plads og komme med kommentarer til danserne på scenen.

Michelle og Mads:

»Vi var, desværre dem, der ikke fik nogle kommentarer fra prinsesserne. Men de er mega søde, og jeg tror, vi var allesammen sådan: 'Wow, nu kommer de rigtige dommere ind,« siger Michelle Kristensen.

Selvom det ikke blev til en kommentar for dansen på scenen, fik Mads Vad en hilsen bagefter.

»Prinsesse Josephine kom faktisk hen til mig efter generalprøven og så sagde hun: 'Mads, jeg vil gerne lige sige noget til dig, for jeg fik ikke lov til at sige noget, da jeg var generalprøve-dommer,' og så sagde hun: 'Mads, jeg vil bare sige, at jeg synes, du danser rigtig pænt,' og det blev jeg meget stolt over,« fortæller Mads Vad.

Michelle Kristensen og Mads Vad. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Michelle Kristensen og Mads Vad. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Martin Sylvest

Pernille og Morten:

»De sagde, at det var en flot dans, vi havde. Og de kunne godt lide min blå dragt. De var så søde, dejlige og skønne,« fortæller Pernille Blume.

Pernille Blume og Morten Kjeldgaard til 'Knæk Cancer' på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Pernille Blume og Morten Kjeldgaard til 'Knæk Cancer' på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Martin Sylvest

Lise og Silas:

»Jeg nåede ikke at hilse på dem, for min datter og hendes klasse var herinde, så dem brugte jeg tiden på. Det var første gang, min datter har været inde at se det, så det var et meget stort øjeblik,« forklarer Silas Holst.

Parret fik ikke nogle kommentarer, men da Silas Holst sidste år dansede med Jakob Fauerby, var prinsesserne på plads den uge, da parret dansede moderne.

»Der sagde hun, at det var nogle flotte joggingdragter, vi dansede i, og det synes jeg var vidunderligt sødt,« lyder det fra den rutinerede danser.

Lise Rønne og Silas Holst. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Lise Rønne og Silas Holst. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Martin Sylvest

Mascha og Thomas:

»De var faktisk rigtig, rigtig søde. De kunne rigtig godt lide min kjole. Jeg er jo kæmpe royalist, jeg elsker Kongehuset,« siger Mascha Vang.

Prinsesserne var kommet i byen uden mor og far, men Thomas Evers Poulsen kan se frem til i selskab med kronprinsesse Mary den kommende uge - dog ikke i danseregi, men derimod for at markere, at årets julemærker udkommer.

Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Mascha Vang og Thomas Evers Poulsen. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Martin Sylvest

Micki og Jenna:

Den tidligere 'Bagedyst'-deltager kunne heller ikke huske præcist, hvilke kommentarer prinsesserne knyttede til han og Jenna Bagges dans.

»Jeg kan ikke huske det,« siger han med et stort grin.

»Jeg kan heller ikke huske det ordret, men de var meget søde,« siger Jenna Bagge.

Micki Cheng og Jenna Bagge. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Micki Cheng og Jenna Bagge. Vild med Dans sæson 18, program 8, Knæk Cancer på Det Kgl. Teater fredag den 29. oktober 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Martin Sylvest