Et nyt klip fra det omdiskuterede interview mellem prins Harry og Tom Bradby på ITV har fået stor opmærksomhed.

Prins Harry vil nemlig ikke svare på, om han har tænkt sig at deltage ved sin fars kroning i juli.

I det nye klip kan man først høre intervieweren spørge prinsen, om prins William ville blive sur, hvis de to brødre talte sammen, efter alt det, der er sket.

»Han ville sikkert sige mange ting,« lyder det korte svar fra Harry, der bagefter bliver spurgt til, om han har tænkt sig at deltage i kroningen af kong Charles i juli.

»Hvis du bliver inviteret, vil du så deltage?«

Og det vil prins Harry ikke umiddelbart give et svar på.

»Der er meget, der kan ske endnu. Men døren er altid åben. Bolden er på deres banehalvdel. Der er meget, der skal diskuteres, og jeg håber virkelig, at de er villige til at sætte sig ned og tale om det,« lyder det.

Det er ikke sikkert, Harry deltager ved sin fars kroning.
Det er ikke sikkert, Harry deltager ved sin fars kroning. Foto: NIKLAS HALLE'N
Vis mere

Den efterhånden rimelig åbne Harry bliver også spurgt til om, han stadig tror på monarkiet.

Det svarer han 'ja' til, men han ved ikke, om han er en del af det.

Tom Bradby spørger også til, om prinsen ikke selv gør sig skyldig i at invadere sin families privatliv – noget som han ellers har beskyldt de andre royale medlemmer og pressen for.

»Du har selv fortalt om, at du ikke bryder dig om den her invasion af privatlivet, og der vil modsvaret vil være, at du selv gør det uden tilladelse nu.«

Men den køber prins Harry ikke.

»Det ville være en klage fra folk, der ikke forstår eller ikke vil tro på, at min familie har lækket information til pressen,« forsvarer han sig.

Interviewet med prins Harry sendes søndag og bogen 'Reserve' udkommer 10. januar.