Er du fra Nordvestjylland, er du single, og er du mand, så kan du nu tilmelde dig sæson 2 af 'Kærlighed hvor kragerne vender'.

TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne' vender er kun lige slut, men allerede nu søger TV 2 medvirkende mænd til en sæson mere. Hvor første sæson var fire sønderjyske mænd, der skulle på date, så har sæson 2 fokus på at finde singlekvinder til vestjyske singlefyre, når sæson 2 optaget i Nordvestjylland.

Området, der castes i, tæller blandt andet Thy og Mors – og højt på ønskesedlen står fiskere eller andre, der arbejder på havet.

»Jeg vil skynde mig at sige, at alle er velkomne til at søge og finde kærligheden uanset, hvad de laver. Fiskeren er oplagt at nævne i castet, fordi vi blandt andet gerne vil ud til vandet. Det allervigtigste er, at de søger kærligheden og vil den,« siger caster Marie-Louise Ejby Magnussen fra BLU til TV MIDTVEST og tilføjer:

»Det gode cast er en mand mellem 20 og 40 år. Han er udadvendt og nem at omgås. Han må gerne se godt ud, men det er vigtigere, at han er charmerende og har humoristisk sans. Og så at han drømmer om den store kærlighed, men ikke har fundet den endnu.«

TV 2 og produktionsselskabet BLU har åbnet op for tilmelding, og hvis du kunne tænke dig få chancen for at finde din store kærlighed, kan du tilmelde dig HER.

Efter sommerferien begynder jagten på de 20 singlekvinder, der skal medvirke.

Bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.