Lyt til artiklen

Efter mere end et års ventetid er den populære Netflix-serie 'Bridgerton' tilbage med nye afsnit.

Men hvor den første season var en 'duggende' hed affære, er der en del færre seksuelle udskejelser i sæson 2. Og det har fået en del fans og anmeldere til at ærgre sig.

Er du ikke helt med på, hvad denne artikel handler om, så er der kun tre ting at sige: Regé Jean-Page, sæson 1, afsnit 5.

Regé Jean-Page spillede hertugen af Hastings, der på en utrolig vellykket måde (i filmens verden altså) fik indført sin nye hustru, hertuginden, i sexlivets glæder.

Bridgerton er tilbage. Og denne gang er det storebror Anthony, der skal finde sig en hustru.
Bridgerton er tilbage. Og denne gang er det storebror Anthony, der skal finde sig en hustru. Foto: Netflix
Vis mere

Men ud over at fans af serien i denne sæson må undvære den pæne hertug, så skuffer den nye sæson også alle dem, der forventede, at den ville have lige så mange erotiske scener som den første sæson.

Selvom der fortsat er stor fokus på lidenskab og tiltrækning mellem denne sæsons to hovedpersoner, Anthony Bridgerton (Jonathan Bailey) og Kate Sharma (Simone Ashley), der efter manges mening har den bedste kemi, der endnu er set i serien, så er mange skuffede over, at man skal helt hen i andet sidste afsnit, før der for alvor sker noget 'spændende'.

Blandt de skuffede er The Guardians anmelder Jack Seale, der mener, at anden sæson både er mindre sjov og har mindre sex.

»Vi mangler ækvivalenter til de berømte sæson-1 sexscener, der, ud over at være usædvanligt eksplicitte for genren og især fokuseret på den kvindelige oplevelse, føltes som en integreret del af plottet, ikke blot som glaserede figner oven på en stor konfekt,« skrev han i sin anmeldelse.

Det virker til, at mange fans er kommet sig over savnet af Regé Jean-Page.
Det virker til, at mange fans er kommet sig over savnet af Regé Jean-Page. Foto: Netflix
Vis mere

Og han er ikke den eneste. Amerikanske Bridget Chun, der er vært på kærlighedspodcasten 'Romance at Glace', er heller ikke tilfreds.

»Jeg har en dyb følelse af forræderi og ikke opfyldte forventninger,« har hun udtalt til New York Post.

Chun ville især gerne have set Anthony Bridgerton lære Kate alle de seksuelle ting, som han hvisker til hende, at han kan lære hende.

På Twitter og Reddit er der også vild debat om, hvorvidt de nye afsnit af Bridgerton er bedre eller værre end første sæson.

Anthony Bridgerton (Jonathan Bailey) og Kate Sharma (Simone Ashley) har en helt særlig kemi sammen, mener mange.
Anthony Bridgerton (Jonathan Bailey) og Kate Sharma (Simone Ashley) har en helt særlig kemi sammen, mener mange. Foto: Netflix
Vis mere

Mens mange ligeledes her er skuffede over de færre hotte scener, så mener en del, at det særlige samspil mellem Kate og Anthony, der igennem seks afsnit forsøger at få styr på deres brændende begær, i sig selv er så sexet og fængende, at det gør sæsonen bedre end den første.

Dertil kommer, at mange mener, at den i forvejen meget woke serie agerer helt i tidens ånd ved at fokusere på begær og kærlighed og tilfredsstillelse af kvinden – frem for at fokusere så meget på sex.

Hovedpersonen Jonathan Bailey har i et interview forsvaret de færre sexscener:

»Hvad man mister i sexscener, får man i en dybere forståelse af mennesket, hvilket forhåbentlig oplyser verden, så fremtidige sexscener ikke vil være så vigtig en del, så man ikke behøver at læne sig så meget op ad dem,« siger den 33-årige skuespiller til USA Today.