DRs alsidige vært Mette Bluhme Rieck har en glædelig nyhed.

'Jaja, den er god nok,' som hun konstaterer.

For i et opslag på Instagram bekræfter hun, at hun og kæresten Kasper Nielsen venter barn nummer to – og viser samtidig et par billeder, hvor man tydeligt kan se den begyndende bule på hendes mave. Se det i bunden af artiklen

'Jeg er over halvvejs med at lave et nyt menneske til flokken, og vi er lige dele lykkelige og spændte – og liiiidt panikslagne. Lige som det skal være,' skriver hun videre.

Parret har i forvejen sammen den treårige søn Viggo.

38-årige Mette Bluhme Rieck er kendt fra en stribe forskellige og populære DR-programmer.

Hun har i år været vært på 'Aftenshowet', mens hun desuden i sommer var vært på DRs dækning af OL. Noget, der i øvrigt gav store udfordringer med søvnvaner og andre daglige rutiner i hjemmet. Læs mere om det her

I løbet af efteråret skal altmuligværten så igen stå i spidsen for 'Danmarks næste klassiker', hvor tredje sæson venter.

Helt efter bogen mødte Mette Bluhme Rieck og Kasper Nielsen da også hinanden i forbindelse med tv-optagelser.

Det skete, da hun var vært på antikvitetsprogrammet 'Guld i købstæderne', hvor han var med som vurderingsekspert.

Se Mette Bluhme Rieck Instagram-opslag her: