»Jeg håber ikke, du får et ar,« siger Pernille Blume til sin dansepartner Morten Kjeldgaard efter fredagens 'Vild med dans'-finale.

»En lille afskedsgave. Et ar for livet.«

Skulle Morten Kjeldgaard komme til at savne sin dansepartner, efter at de har været så intenst sammen de seneste mange uger, så skal han bare tage sig til panden.

Her vil et lille sår nemlig minde ham om den freestyle, som gav dem en tredjeplads i årets finale.

Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, Freeestyle, "Ashes (Steve Aoki Deadpool Remix)" - Céline Dion. Vild med Dans Finale, sæson 18, program 12 på TV2 fredag den 26. november 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021)
Pernille Blume og Morten Kjeldgaard, Freeestyle, "Ashes (Steve Aoki Deadpool Remix)" - Céline Dion. Vild med Dans Finale, sæson 18, program 12 på TV2 fredag den 26. november 2021. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Efter en traumatisk oplevelse med sin kæreste, den franske svømmer Florent Manaudou, var Pernille Blume nemlig så nervøs for et særligt dansetrin, at hun kom til at kradse Morten Kjeldgaard i ansigtet.

»For et år siden legede mig og Flo bare rundt, og så syntes vi lige, vi skulle prøve et løft af. Vi havde da styr på det, tænkte vi. Men jeg har lidt højdeskræk, og Flo er meget høj, så pludselig faldt jeg ned og fik min egen kropsvægt ned over mig selv,« siger Pernille Blume, der fik et brækket håndled i farten.

I aftenens freestyle havde Morten Kjeldgaard - uden at kende til den gamle skade - inkoorporeret et lignende løft.

Men oplevelsen sad så dybt i svømmerens krop, fortæller han, at hun ikke kunne slappe af.

»Så da vi øvede løftet, var hun så bange, at hun på vejen ned fik sat en negl fast i mig og lige fik kradset et godt hul,« siger Morten Kjeldgaard.

Trods et godt stykke arbejde fra programmets makeup-afdeling, er såret stadig tydeligt fredag aften.

»Skorpen faldt først af i går,« siger Morten Kjeldgaard.

Bag makeuppen kan man ane såret.
Bag makeuppen kan man ane såret. Foto: Laura Rode Nygaard
Vis mere

Årets finale blev vundet af sangeren Jimilian og danseren Asta Björk, mens Lise Rønne og Silas Holst fik andenpladsen.

Men Pernille Blume og Morten Kjeldgaard er ganske tilfredse med en tredjeplads.

»Vi ville gerne have haft vundet, men vi er rimelig store fans af Asta og Jimmi,« siger de samstemmende.

»Vi er bare kæmpe lettede over, at det gik megagodt i dag. De andre par var helt fantastiske, så vi er bare stolte over at få lov at være en del af den her finale.«

Andre læser også