Reality-baben er meget vred, og det er der en god grund til.

Desværre er det langtfra altid, at der er en god tone mellem folk på sociale medier. Det oplever flere af reality-deltagerne også, og ‘Mig og min mor’-og ‘Paradise’-baben Nadialine er en af dem.

Hun slår nu derfor hånden i bordet og ytrer sin bekymring:

– I går skrev en dreng til mig, hvordan det er at have Danmarks største pande.Hvorfor? Fordi personen er tankeløs og uden pli. På de sociale medier kan man sagtens være hård i filten og måske ikke mene helt, hvad man skriver. Omvendt kan det skrevne ord have katastrofale konsekvenser for de, der modtager den negative besked. Heldigvis tager jeg det ikke ind og lader mig påvirke af det, men det ville andre måske gøre, forklarer hun på sin blog og fortsætter:

– Det er dybt tragisk at børn, unge mennesker og især voksne bruger de sociale medier til at komme af med deres mundlort og tror, at det er okay at give sin negative mening til kendeuden omtanke for, hvordan modtageren oplever at læse denne form for hadefulde beskeder. Problemet er, at det er så nemt at sidde bag en skærm og skrive grimt. Det er rædselsfuldt og dybt respektløst. Jeg vil løfte en stor pegefinger, da jeg synes, det er et yderst relevant emne at tage op. Brug nu hovedet og hold en pæn tone! Føler du for at svine et andet menneske til, så skriv det ned, få det ud, og overvej så, om det er nødvendigt at sende afsted.

Hun opfordrer derfor alle til at bevare den gode tone på sociale medier.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk