Når man har produceret 17 sæsoner af en tv-serie, betyder det oftest, at opmærksomheden og ikke mindst interessen er til stede.

Den amerikanske tv-serie 'Grey's Anatomy' er snart på banen med sin 17. sæson, men herefter ligger der en mulighed for, at serien meget vel kan være slut.

Det fortæller Ellen Pompeo, der udover at være medproducer på serien også spiller hovedrollen i den populære hospitalsserie, til mediet Variety.

»Vi ved ikke med sikkerhed, hvornår serien slutter. Men sandheden er, at det godt kunne ske i år,« siger Pompeo til mediet.

'Grey's Anatomy' har kørt uafbrudt siden 2005.

Og selv om serien siden dens premiere for 15 år siden har haft dalende seertal, er det ikke nødvendigvis det, der ligger til grund for Pompeos udmelding.

»Jeg kæmper konstant for, at serien bliver som god som overhovedet mulig. Som producer føler jeg, at jeg har muligheden for det. Men nu er det også sidste år af min kontrakt, og jeg ved ikke, om det bliver det sidste. Det kunne det meget vel blive.«

Derudover påpeger Pompeo også, at det efterhånden kan blive vanskeligere at grave dybt taget de mange sæsoner in minde.

Tilbage i 2018 forlængede Ellen Pompeo sin kontrakt med ABC, der er selskabet bag serien. Som følge af aftalen fik hun hele 20 millioner dollar i årsløn – på dansk svarende til 127 millioner kroner.

Dermed kan man kun gisne om, hvad den kontrakt indeholder lønmæssigt, såfremt den bliver realiseret.

'Grey's Anatomy', hvis 17. sæson kan ses fra 12. november, har vundet adskillige priser gennem årene. Blandt andet flere Emmy- og Golden Globe-priser.