Forestil dig, at din mor fandt din far i et reality-program, hvor hun efter at have datet en masse skulle vælge den mand, hun helst ville have børn med.

Det kan nu blive virkeligheden for et barn, efter et nyt reality-koncept har set lyset.

I det amerikanske program 'Labor of Love' skal singlekvinden Kristy Katzmann vælge imellem 15 mænd, skriver The Guardian.

For hvert program er der en bejler og potentiel far, som vælges fra, indtil hun til sidst skal bestemme sig for, om der er en af de tilbageværende mænd, hun vil stifte familie med.

Det er den 55-årige skuespillerinde Kristin Davis, der er vært på det nye datingprogram.
Det er den 55-årige skuespillerinde Kristin Davis, der er vært på det nye datingprogram.
Vis mere

Det første afsnit blev bragt til de amerikanske seere 21. maj, og det var en meget berømt vært, som styrede slagets gang.

Det er nemlig skuespillerinden Kristin Davis, som mange kender fra tv-serien 'Sex and the City'. I den spillede hun rollen som Charlotte, der sammen med sine gode veninder traver byen tynd for at finde en passende mage.

Det nye reality-koncept byder på forskellige udfordringer, som ungersvendene skal igennem for at bevise over for Katzmann, at de en dag vil blive en god familiefar.

Hele setuppet er dog ikke gået ubemærket hen, og der er flere, der er kommer med indvendinger imod, at grundstenene til et barns liv skal lægges i et datingprogram.

'Der er et program, der bliver kaldt 'Labor of Love', hvor en mand lige fik topstatus for at have den højeste mængde sædceller af alle de mænd, der dyster om en chance for at gøre en kvinde gravid. Der her er et tv-program i 2020. Vi fortjener ikke at overleve,' skriver en chokeret tv-seer på Twitter.

Og vedkommende er ikke den eneste, som har en stærk mening om 'Labor of Love'-programmet.

'En del af mig er virkelig forvirret. Det her er det skøreste, jeg har set på 'reality'-tv. Et datingprogram, hvor mænd skal 'spille den af' og få lavet en fertilitetstest, inden de har talt med kvinden? Hvordan endte mit liv her under coronaen,' skriver en anden Twitter-bruger.

Programmet med den 41-årige Kristy Katzman, der er på jagt efter en far til sine børn, havde premiere på Fox-kanalen sidste uge. Man startede dog med at optage det i 2017, så potentielt kunne der allerede være en reality-baby på vej.