Der er glædestårer i øjnene hos 'Nybygger'-parret, hvor tre snart bliver til fire.

Der er stor glæde hos 'Nybygger'-parret Lise og Michael, og det er ikke, fordi de kan fejre to måneders jubilæum i deres nybyggede hus. Nej, der er sket større ting end det.

Parret venter nemlig deres andet barn, afslører Lise i en Instagram-video, hvor hendes begejstring for den store nyhed skinner igennem.

Mens Lise viser en positiv graviditetstest, presser tårerne sig på, og det er glædestårer. Hendes hånd ryster meget nervøst.

Parret har i forvejen sønnen Villy, der i starten af februar fyldte tre år.

'Se lige her engang. Fuck, altså på den gode måde,' skriver Lise som kommentar til sit opslag.

Lise forsikrer på sin Instagram, at det ikke er en aprilsnar, trods datoen siger 1. april.

Det er dog ikke alle, der helt tror på den.

En skarp kommentar går på, at badeværelset ikke ligner det, som parret har i dag, og derfor kan man fristes til at tro, at parret laver en prank.

Realityportalen har forsøgt at få en bekræftelse på, at det ikke er en aprilsnar, men Lise er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Vi opdaterer naturligvis, hvis det viser sig at være en joke.

Se Lises opslag på Instagram her:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk