I de seneste 10 år har meget få filmserier begejstret så mange og så voldsomt som Marvels Avengers-serie.

Iron Man, Thor, Hulk og de andre superhelte har vadet fra succes til succes og høstet både anmeldernes anerkendelse og publikums milliarder af kroner i biografpenge.

Om godt en måned kommer så den sidste Avengers-film i denne omgang - 'Avengers: Endgame' - og der er ikke overraskende en kolossal hype om filmen.

Den hype eksploderede torsdag, den den officielle trailer for filmen udkom - du kan se den over artiklen - og den er blevet set mere end 30 millioner gange på et døgn.

På Reddit får traileren stor opmærksomhed, og fans fra hele verden diskuterer den flittigt.

En bruger skriver: 'Hvis jeg dør, inden denne film kommer ud, bliver jeg så rasende'.

I den seneste Avengers-film med titlen Infinty War er der en hel del, som dør. Faktisk 50 procent af verdens befolkning, inklusive adskillige superhelte, da Thanos laver sit berømte fingerknips.

I den kommende film skal de tilbageværende forsøge at bringe de døde tilbage. Du kan se, hvordan det spænder af, når filmen får premiere 24. april.

'Avengers: Endgame' får dansk biografpremiere 24.april. (PR-foto)
'Avengers: Endgame' får dansk biografpremiere 24.april. (PR-foto)
Vis mere