Kig godt på billedet herover.

Det er den øverste del af en ny plakat for filmen 'Titanic'.

Den 10. februar kommer James Camerons elskede film om kærlighed, skibe og isbjerge nemlig igen i biograferne i USA i forbindelse med filmens 25. jubilæum. Det gør den i en særlig 3D og 4K-udgave.

Med en helt ny plakat.

Her kan man - igen - se en ung Leonardo DiCaprio omfavne en ung Kate Winslet, men folk omkring på internettet har bemærket en detalje, de ikke kan ignorere:

Hvad sker der med hendes hår?

I et tweet, der har fået over 320.000 likes, skriver brugeren Hunter Harris rammende:

»Hvorfor har hun to forskellige frisurer?«

Netop hendes frisure har således fået et utal af kommentarer og efterfølgende likes. Det er nemlig, som om håret på den ene side er kort og kruset, mens den anden side af hovedet er langt mørkere, længere og løsere.

Det er store amerikanske medier, som Cosmopolitan og Pagesix, der først skrev om det mækværdige hår og kommentarerne.

Andre steder på Twitter skriver folk, at det ser frygteligt ud og undrer sig over, hvordan plakaten er blevet godkendt.

Men der er også støtte til James Cameron og den plakat-ansvarlige. Flere brugere gætter nemlig på, at det er bevidst for at vise dualiteten i Kate Winslets karakter.

Og kigger man på den oprindelige plakat, er det som om, håret beholder samme frisure på begge sider af hovedet:

Plakaten, da filmen oprindeligt gik i biograferne. Foto: 20th Century Fox
Plakaten, da filmen oprindeligt gik i biograferne. Foto: 20th Century Fox
Vis mere