Glem alt om Game of Thrones, Breaking Bad, Planet Earth og Band of Brothers.

En ny konge er kommet til byen, når det gælder tv-serier og deres rangering på den verdensomspændende filmdatabase IMDB.

På ingen tid har en ny serie overhalet den ene klassiker efter den anden og indtager nu førstepladsen over højst rangerede serier på IMDB.

Det er serien Chernobyl, der med en rangering på 9,7 ud af 10 har placeret sig foran et væld af klassikere.

Chernobyl er et historisk drama, der handler om Chernobyl-katastrofen i Ukraine i 1986. Her skete et radioaktivt udslip, som kostede tusinder af mennesker livet.

Det er den katastrofe, serien opridser i dramatiseret form – og det gør den tilsyneladende rigtig godt.

På rollelisten er Emily Watson, Stellen Skarsgaard og Jared Harris.

Serien er produceret af HBO og kører pt. på HBO Nordic i Danmark.

(L-R) Stellan Skarsgard, Emily Watson, Jane Featherstone, Jared Harris, Craig Mazin, Carolyn Strauss, Jessie Buckley and Johan Renck attend Tribeca TV: Chernobyl at the 2019 Tribeca Film Festival at Spring Studios on April 26, 2019 in New York City. (Photo by Angela Weiss / AFP)
(L-R) Stellan Skarsgard, Emily Watson, Jane Featherstone, Jared Harris, Craig Mazin, Carolyn Strauss, Jessie Buckley and Johan Renck attend Tribeca TV: Chernobyl at the 2019 Tribeca Film Festival at Spring Studios on April 26, 2019 in New York City. (Photo by Angela Weiss / AFP) Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Et lille forbehold omkring Chernobyls rangering er dog, at scoren 9,7 lige nu ’kun’ er et gennemsnit ud af godt 44.000 brugere, som har stemt.

Eksempelvis har Band of Brothers en score på 9,5, men det er også et gennemsnit af 317.020 stemmer. Breaking bad har en score på 9,5 efter knap 1,2 millioner stemmer.

Game of Thrones ruller med en score på 9,4 efter godt 1,5 millioner stemmer.

Spørgsmålet er nu, om Chernobyl kan holde den høje score, når stadig flere får set og vurderet serien.