De har høstet priser, ros og stigende opmærksomhed, og nu kan skaberne af serien, der startede under navnet '29', se frem til at lave endnu en sæson.

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har i dag offentliggjort, at der kommer flere afsnit af deres populære serie, som handler om livet i slutningen af 20'erne og starten af 30'erne.

'Vi glæder os enormt meget til at kaste os over endnu en sæson af '29', da der stadig er masser af spændende historier at fortælle i universet. Der er kommet et barn til verden, og dermed åbner der sig et nyt kapitel i livet for Julie og Jesper,' siger Julie Rudbæk i en pressemeddelelse, og hun bakkes på af Jesper Zuschlag:

'Men samtidig ændrer det jo ikke mere, end at alting også er, som det plejer hos vennerne – med tvivl, fristelser og generel forvirring om, hvordan livet skal udfolde sig i starten af 30'erne.'

For nyligt vandt Zuschlag og Rudbæk, som også spiller med i serien, sammen med de andre bag serien en 'Robert'-pris og en statuette til tv-prisen.

Det er tv-kanalen Xee, der bringer serien, som handler om de to venner Julie og Jesper, som går igennem mange oplevelser sammen.

Optagelserne til '33' begynder til sommer. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår '33' får premiere på Xee.

De fire første sæsoner, '29', '30', '31' og '32', kan alle streames på Xee.