Mange danskere lærte den norske Noora at kende, da tv-serien Skam kørte på DR1.

Noora blev spillet af Josefine Frida Pettersen, som lige har indspillet sin første film, og det har åbnet helt nye døre for den 23-årige skuespiller.

Filmen Disco er nemlig blandt de produktioner, som er valgt til at blive vist på to internationalt anerkendte filmfestivaler, nemlig 'San Sebastian' og 'Toronto'.

Desuden har den medført en unik mulighed for Pettersen.

Hun er nemlig blevet valg som 'Rising Star', hvor man bliver anerkendt for sine evner og starter i et talentprogram, fordi det menes, at man er klar til et internationalt gennembrud, skriver Nrk.no.

Josefine Frida Pettersen skal igennem nogle dage, hvor hun skal til møder med eksempelvis castingagenter og procenter fra den internationale filmbranche.

I filmen Disco spiller Pettersen en 19-årig pige, som er fanget mellem sin tro og sit trossamfund og sin hobby, som er at danse disco-dans.

Den unge stjerne er glad for, at hun nu har modtaget den hæder, som det er at blive valgt som 'Rising Star'.

Arkovfoto fra serien Skam
Arkovfoto fra serien Skam
Vis mere

»Jeg tror, alle skuespillere og alle generelt har en uro for, at det, man gør, ikke er godt nok, eller tænker på, hvad andre mener, men samtidig prøver jeg at holde fast i, at det ikke betyder noget,« siger hun og fortsætter:

»Men det er klart, det er motiverende, når folk synes, det, man gør, er godt.«

Efter sin succes i serien Skam har Pettersen blandt andet lavet en masse teater.

Hun smed dog også tøjet for en kort stund, da hun medvirkede i en reklame for kondomer, som man kan se her.