Hvis man som Netflix-bruger har fået nok af autoplays, så er der gode nyheder.

Netflix annoncerer nemlig torsdag, at man har ændret autoplay-funktion. Altså er det nu muligt at slå autoplay fra.

Autoplay er de videoer, som begynder at afspille automatisk, idet man som bruger scroller henover en film eller tv-serie.

Noget, som Netflix gjorde obligatorisk i 2015 for at tiltrække brugere til indholdet, men som de fra torsdag af lavede om på:

'Nogle finder det nyttigt. Andre gør ikke. Vi har hørt feedbacken højt og tydeligt - abonnenter kan nu selv kontrollere, om de vil have autoplays på Netflix', skriver streamingtjenesten selv på Twitter.

En del af kritikken har blandt andet været, at autoplays var med til at forstyrre brugeroplevelsen på Netflix.

Efterfølgende er ændringen da også blevet taget glædeligt imod, eksempelvis på Twitter, hvor størstedelen af brugerne responderer med kommentarer som 'tak' og 'endelig'.

Enkelte påpeger også, at de ikke har tænkt sig at slå det fra, da autoplays er nyttige og får brugeren til at ville se indholdet på grund af en fængende video.