Så er der godt nyt til alle, der sværger til romantik og ægte kærlighedshistorier.

Første sæson af ‘Love is Blind’ har allerede taget seerne med storm, og allerede dagen efter premieren, var reality-programmet det mest streamede program på Netflix.

I kølvandet på store seersuccesser som ‘The Bachelor’, valgte streaminggiganten at lancere sit eget kærligheds-realityprogram, der også har til mål at matche fremmede mænd og kvinder, og det viste sig altså at være en så genial idé, at der nu er nye sæsoner på vej.

Netflix er nemlig klar med hele to nye sæsoner af  succesen ‘Love is Blind’. Det skriver E! News.

Desuden er der også nye sæsoner på vej, når det gælder programmerne ‘Rhythm+Flow’ og ‘The Circle’.

Dog får programmerne først får premiere i 2021, og indtil da er der desværre ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed

Herunder kan du se et opslag fra Instagram med de serier, hvor Netflix er klar med nye sæsoner:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk