'Kunne ikke tåle at se ham lide.' Sådan lød den sobre overskrift, da B.T. 6. juni 1963 skulle sætte ord på den tragedie, der havde fundet sted på værelse 340 på Skodsborg Badesanatorium.

Ikke et ord om hovedpuden, der var sølet ind i blod. Om det 13 centimeter lange og dybe snit, der løb hen over den tidligere ambassadørs hals og var skåret helt ned til rygraden, eller om den 28 centimeter lange udbenerkniv, der sad kilet ind i hans hustru Charlottes bryst. 'Familiedrama' blev det kaldt.

Dét drama vender vi tilbage til. For det var ikke kun ved sin død, at Henrik Kauffmann trak overskrifter. 'Han skrev Danmarkshistorie' stod der i nekrologen nedenunder.

Forleden var der premiere på filmen om hans usædvanlige liv. 'Vores mand i Amerika' hedder den.

Det statelige ægtepar Charlotte og Henrik Kauffmann.
Det statelige ægtepar Charlotte og Henrik Kauffmann. Foto: Politikens Forlag/'Uden mandat'
Vis mere

Filmen fortæller den for mange ukendte historie om den markante rolle, som den danske ambassadør i USA Henrik Kauffmann spillede under ikke mindst Anden Verdenskrig, hvor han blev tiltalt for højforræderi og altså kunne have mødt sit endeligt langt tidligere.

»Han var diplomatiets James Bond,« forklarer historiker Bo Lidegaard, som har skrevet biografier om Kauffmann og har været konsulent på filmen.

»Kauffmann var en mand, der satte alt ind, og som vandt på vores vegne, idet han både fik stor betydning for, hvordan omverdenen så på os efter krigen, og meget stor betydning for, at Grønland ikke blev amerikansk,« siger Bo Lidegaard om de handlinger, du kan læse mere om i faktaboksen herunder.

»Han kunne lide at gå til kanten, var optaget af at tage det afgørende træk og tage den store gevinst. Både for det land, han arbejdede for, men også for sig selv.«

Henrik Kauffmann 'var med til at redde Danmarks ansigt og ære', som man kunne læse i B.T.s nekrolog.

Og ham kunne hustruen altså angiveligt ikke tåle at se lide. Derfor skar hun i medlidenhed halsen over på ham og tog umiddelbart efter livet af sig selv med samme kniv. Og forenede dem dermed i døden.

Men som også historiker Bo Lidegaard må erkende, er der noget, der ikke helt harmonerer i dette 'familiedrama'.

»Det er uudgrundeligt. Hvad pokker er der sket inde i hovedet på hende?«

Med sit charmerende væsen, overdrevne sans for at spille højt spil, eminente evne til at skabe og pleje magtfulde kontakter og hang til det eventyrlige var verdensmanden Henrik Kauffmann nærmest som skabt til diplomatiets verden.

Præsident Truman underskriver Nato-traktaten. Blandt vidnerne er Henrik Kauffmann, der står som nummer to fra venstre.
Præsident Truman underskriver Nato-traktaten. Blandt vidnerne er Henrik Kauffmann, der står som nummer to fra venstre. Foto: Credit Abbie Rowe, National Park
Vis mere

Da han som 36-årig tiltrådte posten som gesandt i et kaotisk Kina, tydede meget dog på, at det ikke kun var de ydre uroligheder, han havde på sinde.

I hvert fald mødte han den unge, smukke – og nygifte – Zilla Sears, som gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Og han på hende.

'Tall and wonderful' beskrev hun henført i breve til sin to år ældre søster Charlotte hjemme i USA. Charlotte, som snart kom på besøg i Peking, og efter kort tid kunne annoncere sin forlovelse med den 12 år ældre ungkarl Henrik Kauffmann.

Måske lod han sig nøje, måske var det en måde at bevare den tætte kontakt til Zilla? Ingen ved det. Men selv om han og Charlotte udadtil udgjorde et 'stateligt par', var 'solbrændte, sportstrænede og distingverede' – som de blev beskrevet – syntes kærligheden fraværende i beskrivelserne af dem.

»Jeg tror ikke, at der var meget varme i det ægteskab,« lyder vurderingen fra Bo Lidegaard.

»I det hele taget tror jeg ikke, at Kauffmann var en varm og empatisk person. Han var en handlingens mand, som gjorde, hvad han syntes var nødvendigt, når han syntes, at det var nødvendigt eller hensigtsmæssigt.«

»Charlottes skæbne blev at blive en del af det system. Men hun valgte det selv. Og valgte at blive i det,« siger Bo Lidegaard, som ikke er i tvivl om, at der var et særligt bånd mellem lillesøster Zilla og Henrik Kauffmann.

»Hendes breve er båret af åbenlys fascination af ham, og der var en særlig affektion fra hans side også. Om det så udmøntede sig i noget fysisk, om de udlevede den kærlighed, ved jeg ikke.«

»Men selvfølgelig har jeg spekuleret på det, fordi følelserne mellem dem er så åbenlyse. Og fordi det er fristende at sætte dem i forbindelse med den ekstremt voldsomme handling, det hele ender med.«

Gennem deres knap tre årtier lange ægteskab fik Charlotte og Henrik Kauffmann to døtre, som dog ikke fyldte meget i deres tilværelse.

De to døtre, Tilda og Lisa, fyldte angiveligt ikke det store i Kauffmann-parrets liv. Og i afskedsbrevet til dem lagde deres mor Charlotte da heller ikke skjul på, at hendes egen søster Zilla uden tvivl ville være dem til større gavn, end hun selv havde været.
De to døtre, Tilda og Lisa, fyldte angiveligt ikke det store i Kauffmann-parrets liv. Og i afskedsbrevet til dem lagde deres mor Charlotte da heller ikke skjul på, at hendes egen søster Zilla uden tvivl ville være dem til større gavn, end hun selv havde været. Foto: Politikens Forlag/'Uden mandat'
Vis mere

I stedet var de eventyrere sammen, drog på den ene eksotiske rejse efter den anden, så verden gennem førsteklasses vinduer.

Men den pletfrie facade krakelerede, da Henrik Kauffmann i 1955 fik konstateret tarmkræft. Og selv om han i første runde bekæmpede sygdommen, vendte den voldsomt tilbage i 1963, hvor parret rejste tilbage til Danmark, og ambassadøren måtte gennemgå endnu en operation.

Udsigterne denne gang var dog nedslående. Og derfor blev Henrik Kauffmann i starten af maj indlagt på det nordsjællandske kursted Skodsborg Badesanatorium, hvor parret blev indlogeret på værelse 340.

Få uger senere tog Charlotte en taxa til København. Hos en isenkræmmer købte hun en 28 centimeter lang udbenerkniv.

B.T. kunne 6. juni 1963 bringe historien om 'familiedramaet' på Skodsborg Badesanatorium.
B.T. kunne 6. juni 1963 bringe historien om 'familiedramaet' på Skodsborg Badesanatorium. Foto: Carsten Runge
Vis mere

4. juni kom en bekendt forbi Skodsborg, og hun overdrog ham en udførlig liste over forskellige gøremål. 'I tilfælde af, at noget pludselig skulle ske med Henrik eller jeg,' som hun sagde.

Samme dag klokken 22 stak sygeplejersken hovedet ind og sagde godnat. Derefter var der stille. Lidt for stille. Så da personalet natten mellem 4. og 5. juni bekymret låste sig ind på værelse 340, fandt de Henrik Kauffmann død i sin seng.

I badekarret på det tilstødende badeværelse lå hans hustru. Med udbenerkniven i brystet.

'I værelset herskede den pinligste orden. Ingen kamp havde fundet sted. Henrik Kauffmann havde sovet i en morfindøs, da han blev udfriet fra sine lidelser,' skrev B.T. bl.a. og kunne tilføje endnu en detalje:

'På bordet i opholdsstuen lå tre afskedsbreve. De var skrevet med blæk, men med blyant var tilføjet: 'Nu er H.K. død'.'

Brevene var til svigerinden Inge. Til de to døtre. Og til søster Zilla. Hvor Charlotte kryptisk skriver om lillesøsterens 'bedrøvelige problemer og bekymringer'.

For politimester Erik Bech fra Lyngby Politi var der dog ingen tvivl. Der var tale om et 'familiedrama'. Om 'en dybt fortvivlet hustru', som i medlidenhed tog livet af sin mand og dernæst sig selv.

»Men selv hvis det var et medlidenhedsdrab, er det i den genre en helt ekstremt voldsom begivenhed,« siger en undrende Bo Lidegaard.

Mysteriet bliver næppe nogensinde løst. Svigerinden og begge døtre er døde. Søster Zilla brændte en stor del af sin brevveksling med såvel Charlotte som Henrik Kauffmann.

Tilbage står kun, at drama var en del af den tidligere ambassadørs liv. Fra start til slut.

'Vores mand i Amerika' kan ses i biografer landet over. Bo Lidegaards 'Uden mandat' blev udsendt på Gyldendals forlag i foråret