Selvom hans kone er god til det og godt kan klare en rumba, så fortæller Mikkel Kessler, at han ikke danser med hende derhjemme.

Han kan nemlig ikke huske, hvilke trin hans partner Mille Funk plejer at tage, når han skal prøve, forklarer han efter fredagens show.

Han og Mille Funk havde en god aften, hvor dommerne blandt andet roste Mille for at have lykkedes med at rette bokseren ud.

»Mille er super dygtig til at lære fra sig, men når man endelig står her, så skal man lige huske, hvad er det nu, det første trin er.«

Sådan fortæller Kessler, som siger, at det dansepartnerens fortjeneste, at de er kommet så langt.

»Han dansede den her så godt til generalprøven, og så blev jeg sådan helt, åh bare han også kan gøre det i aften, for ellers bliver man jo skuffet,« siger Mille Funk.

Hun understreger dog, at hendes nervøsitet blev gjort til skamme, for hun syntes, Kessler gjorde det endnu bedre.

Mikkel Kessler og Mille Funk hoppede helt vildt i karakterer.

De fik i sidste udgave af programmet 14 point af dommerne.

Denne gang kan de bryste sig af at have fået hele 23 point tildelt.

De dansede til et nummer fra musicallen 'La La Land', hvor det er skuespillerne Ryan Gosling og Emma Stone, der spiller overfor hinanden.

Hvor mange point, der gives hjemme i privaten fortæller Mikkel Kessler ikke noget om.