Michael Sommer fra 'Gift ved første blik' har oplevet, at en masse mennesker har udvist interesse for ham, siden han medvirkede i tv-programmet.

Interessen er dog faldet lidt, efter programmet er ved at blive ældre, og han ikke længere er sammen med Christina Arenholdt Nielsen, som han blev gift med, fortæller han.

»Jeg kan se, jeg har mistet over 700 følgere de seneste uger, og det føles faktisk lidt hårdt. Man begynder at tænke, om det er noget, man siger eller gør,« lyder det fra ham.

Derudover har det mest været gode oplevelser, han har haft ved at medvirke i programmet. Han siger, han har lært en masse om sig selv, og så har folk næsten udelukkende været søde over for ham.

Foto: Foto: Steven Knap/ Byrd
Vis mere

Michael Sommer har valgt ikke at læse kommentarerne, der kommer til de artikler om ham og Christina, for det er mest dér, han har oplevet, at folk har stærke holdninger. Han siger, at han medvirkede i 'Gift ved første blik', fordi han ville finde kærligheden, men efterfølgende har det ikke gjort så meget, at han er blevet kendt.

»Der er jo for eksempel folk, der har taget kontakt til mig og opfordret mig til at blive talsperson for folk, der har ADHD,« siger han.

Et forslag, han heller ikke selv afviser. Til hverdag arbejder han i hjemmeplejen, og så lagde han sin uddannelse til social- og sundhedshjælper, som han var i gang med at tage, på hylden, mens han var i gang med indspilningerne af programmet.

Michael Sommer beskriver sig selv som typen, der godt kan lide opmærksomhed, og han er heller ikke afvisende over for at medvirke i flere tv-programmer.

»Jeg kunne for eksempel godt tænke mig at være med i 'Robinson'. Det har altid været min drøm,« lyder det fra tv-stjernen.

Han dukkede også pludselig op på skærmen på TV 2, da han indvilligede i at medvirke i et andet datingeksperiment.

Det var dog et eksperiment, der varede en aften, da han i 'Go' aften Live' skulle date en fremmed med bind for øjnene.

Sommer blev gift med Christina Arenholdt Nielsen i 'Gift ved første blik', da han håbede at finde den rette at starte en familie med. De to stoppede dog deres forhold, efter programmerne stoppede.