Den nye film om Michael Jackson er blevet hårdt kritiseret for at være særdeles tandløs, fordi den overhovedet ikke nævner de mange og vedvarende anklager om seksuelle overgreb mod mindreårige drenge.

Men lige dén kunstneriske tilgang har tilsyneladende gjort instruktøren og produceren rige. Ekstra rige.

For ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har beslutningen om at udelade det mørke kapitel af popstjernes liv angiveligt givet dem en voldsom lønforhøjelse.

På tilsammen lige knap og nap 160 millioner kroner, skriver mediet.

Det lyder, at 'Michael'-instruktør Antoine Fuqua og -producer Graham King gik fra en løn på henholdsvis 10 og seks millioner dollar for filmen – til 25 og 16 millioner dollar.

Altså for at fjerne alt indhold om de de anklager, der længe blev rettet mod Michael Jackson. Også efter hans død.

Over for People bekræfter en talsperson for produceren Graham King, at lønchecken blev større. 

Men herfra lyder det også, at det skyldtes et ny budget for filmen, og fordi arbejdet med den varede i syv år.

»Fordi arbejdet med filmen skulle genoptages, og fordi der skulle lægges et nyt budget, måtte King og Antoine Fuqua udsætte andre projekter.«

Det har været fremme, at en klausul i det millionforlig, som Michael Jackson i 1994 indgik med en 13-årig dreng skulle have forhindret, at anklagerne kunne være med i filmen.

Og det blev først sent i arbejdet med 'Michael' var blevet opdaget.

Uanset hvad er biografgængere over hele verden åbenbart meget begejstret for filmen: I premiereweekenden har den indtjent 1,4 milliarder kroner på verdensplan.

Michael Jackson er aldrig blevet dømt for nogle af anklagerne. Han døde i 2009.