Danske Nikolaj Coster-Waldau modtog i denne uge sin anden Emmy-nominering for sin store rolle i HBO-serien 'Game of Thrones' - også kendt som GOT.

Først væltede roserne ned over den danske stjerne, der spiller den skurkagtige helt (eller heltagtige skurk) Jamie Lanister. Men nu begynder kritikken at krybe frem.

Flere amerikanske medie-eksperter antyder således, at Coster-Waldau og hans kollegar fra 'Game of Thrones' ufortjent fik så mange pladser i finalen og dermed skubbede større og måske vigtigere stjerner som Julia Robert og Kevin Costner ud i kulden.

I alt modtog 'Game of Thrones' 32 Emmy-nomineringer (ny rekord). Amazon-serien 'The Marvelous Mrs. Maisel' kom på andenpladsen med tyve nomineringer. Og det mener Kelly Lawler fra avisen USA Today bare er 'for mange'.

Julia Roberts blev ikke nomineret for sin rolle i Amazon-serien 'Homecoming'. 
Julia Roberts blev ikke nomineret for sin rolle i Amazon-serien 'Homecoming'.  Foto: JEAN-BAPTISTE LACROIX - AFP
Vis mere

»Game of Thrones'-episoden 'The Long Night' modtog en nominering for sin instruktion. Underligt, taget i betragtning, at det hele var så dårligt belyst, at man ikke kunne se en skuespillerne. Selvom Game of Thrones-manuskriptet i år tiltider var direkte dårligt og selvom skuespillerindsatserne ofte var under middelmålet, så modtog 'Game of Thrones' absurd mange nomineringer. Sæsonen var således god, men den var ikke SÅ god,« skriver Kelly Lawler.

Og hun er ikke alene.

Således skriver filmbladet Variety:

»Nikolaj Coster Waldau og Kit Harington var gode i seriens ottende og sidste sæson. Men vi mener, at de begge har været bedre tidligere.«

I alt blev den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau og sidste sæson af HBO-serien 'Game of Thrones' nomineret til 32 Emmy-priser. Nu spørger eksperterne: 'var serien og skuespillerne nu også så gode?
I alt blev den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau og sidste sæson af HBO-serien 'Game of Thrones' nomineret til 32 Emmy-priser. Nu spørger eksperterne: 'var serien og skuespillerne nu også så gode? Foto: CAITLIN OCHS
Vis mere

Blandt de stjerner, der ifølge bl.a. Hollywood Reporter, New York Times og CNN på grund ag GOTs succes blev snydt for en Emmy-nominering, var Kevin Costner, Julia Robert og George Clooney.

Julia (Pretty Woman) Roberts fik således sin karrieres bedste anmeldelser for sin rolle i Amazon-serien 'Homecoming' - men ingen Emmy-nominering. Kevin Costner, der i 90'erne hittde emed film som 'Field of Dreams' og 'Danser med ulve', havde ifølge mange eksperter ligeledes fortjent en Emmy-nominering for sin hovedrolle i 'Yellowstone'. Og endelig burde George Clooney bl.a. ifølge CNN ikke være forbigået for sin rolle i genindspilningen af den alternative krigsfilm, 'Catch 22'.

Men trods kritikken tager Nikolaj Coster-Waldau det helt roligt.

»Der har været meget kritik af vores sidste sæson. Men jeg tror helt ærligt, at den fremover vil blive betragtet som én af de bedste. Jeg er meget stolt af den,« siger Coster-Waldau til bladet Variety.