Mascha er bestemt spændt på at se sig selv i 'Beauty Bosserne'.

Den 21. januar klokken 21 på Kanal4 og Dplay ruller det spritnye program 'Beauty Bosserne' over skærmen.

Her kommer vi til at følge de tre tv-stjerner Mascha Vang, Mai Manniche og Irina Olsen samt de tre influencere Camilla Frederikke, RAZ fra RAZspa og Nadia Jun helt tæt på i deres liv og deres arbejde inden for skønhedsbranchen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Mascha startede sin blog op

Det er efterhånden noget tid siden, vi har set den populære blogger Mascha Vang i et tv-program, og hun erkender bestemt også, at hun er spændt på, hvordan det bliver at vende tilbage til skærmen:

»Jeg er enormt nervøs for, hvordan det er blevet klippet, for det er jo ikke det samme, som når man selv lægger noget op eller er sit eget medie, som jeg ellers er vant til.«

»Nu er det nogle andre, der har ansvaret og bestemmer, og det kan jeg godt mærke, at jeg har det svært med,« lyder det fra en lidt bekymret Mascha Vang og fortsætter:

»Jeg ved jo ikke, hvordan de klipper det, men jeg håber da, det bliver som lovet.«

»Jeg har sagt de første 50 gange, inden jeg sagde ja, at hvis produktionen ønskede et 'Forsidefruer Light'-program, så ville jeg ikke medvirke. Den slags tv har jeg ikke lyst til at lave.«

»Jeg har lyst til at vise folk min hverdag og give dem et indblik i mit liv som influencer. Når det er sagt, så glæder jeg mig virkelig meget til at se 'Beauty Bosserne' – det bliver rigtig spændende.«

»Særligt glæder jeg mig også til at se de andre medvirkende i programmet for at se, hvordan deres liv er. For eksempel er der jo en ung youyuber med, og det er jo vildt spændende for mig at følge hendes liv, da det er en del anderledes end mit eget som blogger.«

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk