Ved uddelingen Kronprinsparrets Priser gjorde man grin med det faktum, at det i år lå efter finalen på ‘Den Store Bagedyst’.

DR-værterne Stéphanie Surrugue og Kåre Quist var ikke at se nogen steder, da live-udsendelsen fra Kronprinsparrets Priser startede.

De sad nemlig og mæskede sig i kage og så finalen for ‘Den Store Bagedyst’, kunne seere bevidne, inden det kongelige show gik i gang.

Godt nok var det hele en indstuderet sketch, men som så meget andet komik, har det rødder i noget sandt.

Stjernedrysprismodtager filminstruktør Annika Berg ankommer til uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus i Aalborg, lørdag 24. november 2018. Kronprinsparret uddeler hvert år fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner, Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner samt Kronprinsparrets to Stjernedryspriser på 100.000 kroner der i år gik til filminstruktøren Annika Berg og Fundamentet i Aarhus.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Stjernedrysprismodtager filminstruktør Annika Berg ankommer til uddelingen af Kronprinsparrets Priser i Musikkens Hus i Aalborg, lørdag 24. november 2018. Kronprinsparret uddeler hvert år fire priser: Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner, Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner samt Kronprinsparrets to Stjernedryspriser på 100.000 kroner der i år gik til filminstruktøren Annika Berg og Fundamentet i Aarhus.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvis kronprinsparret skal stikke kæmpesuccesen, som bagedysten har været, skal man formentlig op over en million seere, som finalen på ‘Den Store Bagedyst’ trak sidste år. I 2017 var der 481.000 danskere, som så Kronprinsparrets Priser ifølge Kantar Gallup.

Dem, der ser med, kan dog følge uddelingen af fire priser ved showet. Filmsinstruktør Annika Berg, som har lavet filmen’Team Hurricane’, fik stjernefrø prisen indenfor kultur.

Den ‘lille’ stjernefrø-pris til sociale tilbud gik til Fundamentet i Aarhus, og den større gik til Foreningen Grønlandske Børn.

Den sidste af priserne, der blev uddelt i aften, gik til Kim Leine, som især er kendt for bogen ‘Profeterne i Evighedsfjorden’ der vandt Nordisk Råds Litteraturpris.