Krænkelser i almindelighed og sexkrænkelser i særdeleshed er tidens store samtaleemne.

Især i USA, hvor #metoo-bølgen har væltet filmproducere, politikere, komikere og skuespillere på stribe.

Det er hovedsageligt mænd, der er blevet afsløret i at udsætte kvinder for upassende tilnærmelser eller direkte overgreb, og derfor er det naturligt nok mænds opførsel, der især er fokus på i øjeblikket.

Men måske skal kvinderne også huske at kigge en lille smule indad. I hvert fald på den måde, de har det med at gøre mænd til sexobjekter.

Winston Duke som magtfuld kriger går lige i trusserne på mange kvinder. (PR-foto: Disney)
Winston Duke som magtfuld kriger går lige i trusserne på mange kvinder. (PR-foto: Disney)
Vis mere

Det siger en af Hollywoods nye stjerneskud, skuespilleren Winston Duke, til ES Magazine.

I et stort interview med magasinet fortæller den 32-årige 'Black Panther'-stjerne om, hvordan han er blevet reduceret til øjeguf efter sin rolle i blockbuster-filmen, der har vundet tre Oscars.

»Jeg havde ikke forventet at blive seksualiseret og feticheret på den måde. Jeg har ikke lyst til kun at blive opfattet som et sexsymbol. Selv om det føltes godt, ville det jo ikke være acceptabelt, hvis det blev gjort mod en kvinde,« siger han i interviewet.

Winston Duke var nærmest ukendt inden 'Black Panther', men spås nu en lys fremtid i Hollywood, og han har hovedrollen i den biografaktuelle gyserfilm 'Us'. Læs B.T.s anmeldelse af den herunder.