Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I virkeligheden var realitystjernen Sidney Lee en psykologistuderende, der hed Michael Brødsgaard og som havde opfundet tv-personligheden, Sidney Lee.

Forvirret? Det var seerne på Go’ morgen Danmark også, da historien kørte på TV 2 1. april for 11 år siden.

I studiet sad værten Morten Resen sammen med Sidney Lee – i jakkesæt. Væk var bandanaen, tatoveringerne og piercingerne. Historien var, at Sidney Lee i seks år havde spillet en rolle for at narre os alle sammen.

Men det var en aprilsnar.

Det var Roald Bergmann, der fik ideen til Sidney Lees aprilsnar. Privatfoto
Det var Roald Bergmann, der fik ideen til Sidney Lees aprilsnar. Privatfoto
Vis mere

Roald Bergmann, der var idémand bag joken, fortæller nu, hvordan han for 11 år siden som journalistpraktikant på TV 2 skulle finde på en aprilsnar.

»Jeg tænkte, det kunne være sjovt, hvis en mand, som alle havde hatet på, hånet og latterliggjort viste sig at være den, der have taget røven på os alle sammen. Det kunne være sjovt, hvis det viste sig, at Sidney Lee var ham, der havde fat i den lange ende og som havde opfundet sig selv, som et socialt eksperiment.«

Derfor ringede han til Sidney Lee og spurgte, om han var med på ideen.

»Det var faktisk historien om Gulddreng, før gulddreng,« siger Roald Bergmann, der i dag er udviklingschef på Pipeline-tv, der i sin tid lavede ‘Singleliv’ – et af de mange realityprogrammer, som Sidney Lee i tidens løb har været med i.

Sidney Lee, som han så ud i 2011, da han var årets aprilsnar på TV2.
Sidney Lee, som han så ud i 2011, da han var årets aprilsnar på TV2. Foto: Linda Kastrup
Vis mere

»Når jeg siger det nu, lyder det jo provokerende at ringe op og foreslå, at han skulle spille klogere, end han var.«

Men Sidney Lee blev ikke fornærmet:

»Han syntes, det er en fucking sjov idé.«

»Jeg har stor respekt for, at han vidste, hvem han var, og hvad han kunne. Han var en fyr, der hvilede i sig selv og havde selvironi, så det gik ham ikke på,« siger Roald Bergmann og tilføjer:

»Han havde fred med, hvem han var.«

1. april 2011 satte Sidney Lee sig til rette i TV2's sminkerum, fik dækket sine tatoveringer, fjernet sine piercinger og klædte sig ud. I studiet havde han én opgave:

»Jeg bad ham sidde stille og være kedelig. Det var skuespil på den store klinge, men jeg tror, det har været de sværeste syv minutter i hans liv,« siger Roald Bergmann.

Du kan se klippet her.

En ting afslørede dog joken:

»Han kunne ikke lade være med at tale som Sidney Lee,« griner Roald Bergmann ved mindet om dagen.

Han har netop genset klippet fra dengang:

»Første april i år gik der rundhyl i den gamle aprilsnar, der blev sendt rundt på de sociale medier. I den anledning skrev jeg til Sidney Lee: »Godt gået, dengang.«