Fredag aften i 'X Factor' kunne Magnus Lasse Petersen fremvise et helt nyt udseende, da han gik på scenen med lyse lokker.

»Jeg har altid været lyshåret, da jeg var mindre, men da jeg blev ældre, blev det mørkere, og jeg tænkte: 'Hvad fanden sker der?'« fortæller den unge sanger energisk.

Han er derfor glad for, at man får sin egen stylist i X Factor og kan få lov at lege lidt med sit udseende. Og f.eks. få sine lyse lokker tilbage.

Og de to drenge fra duoen 'Magnus & Aksel' har da generelt kun jubel til overs for de modevalg, tv-programmets stylist har fundet fem til dem.

send2net Magnus & Aksel: "Mother" af Charlie Puth. X Factor 13, liveshow 1, fredag den 21. februar 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020)
send2net Magnus & Aksel: "Mother" af Charlie Puth. X Factor 13, liveshow 1, fredag den 21. februar 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

To gange har 19-årige Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf dog måttet sætte foden ned.

»De vil gerne vise en side af os, som vi har, men som vi ikke selv ved, vi har,« siger den unge sanger, som f.eks. er blevet overrasket over, hvor god han er i skjorte.

»Men jeg fik også en blå satintop på, fordi de sagde, jeg kunne bære alt. Der var jeg nødt til at sige: 'Arh, det kommer ikke til at ske,« siger Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf, inden Magnus Lasse Petersen tilføjer:

»Jeg er så grim, at jeg kan bære alt.«

X Factor 13, liveshow 1, fredag den 21. Februar 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020)
X Factor 13, liveshow 1, fredag den 21. Februar 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Til stor morskab for makkeren.

»Anker (Ankerstjerne, red.) jokede om, at vi kunne komme ind i bar kas' (bar overkrop, red.). Det kommer ikke til at ske. Der satte vi fand'me foden ned,« smiler Aksel Lillesø Skjoldaa Kempf.

»Den fyrer vi af i finalen,« tilføjer Magnus Lasse Petersen.

'Magnus & Aksel' gik sikkert videre efter første liveshow, hvor Oh Lands deltager Nicklas til gengæld måtte forlade konkurrencen efter at have været i farezonen med Mathilde Caffey.