I en af de mest omtalte kidnapningssager nogensinde står familien McCann i centrum, efter deres kun treårige datter Madeleine forsvandt, mens familien var på ferie i Portugal i 2007.

På fredag kommer der en helt ny true crime-serie, der har fokus på Maddie-sagen. Den følger familien nøje, som frygter, at en af hovedpersonerne vil komme med injurierende udtalelser.

Der er tale om den pensionerede portugisiske efterforsker Goncalo Amaral, som tidligere har fremført sin egen teori om, at Maddie-sagen i virkeligheden er en drabssag og ikke en kidnapningssag.

Gerningsmændene er ifølge hans teori forældrene. Derfor har Gerry og Kate McCann sat deres advokat til at holde øje med Netflix-dokumentaren.

Sådan så Madeleine McCann ud i 2007, da hun forsvandt.
Sådan så Madeleine McCann ud i 2007, da hun forsvandt. Foto: REAL MADRID TV / HO
Vis mere

En kilde tæt på forældrene fortæller:

»Hr. Amaral er en af dem, som har fremført falske og skadende anklager mod Madeleines forældre, som har resulteret i en længere injuriekamp,« siger vedkommende, som Daily Mail har talt med.

»Kate and Gerry har på ingen som helst måde ønsket at være en del af Netflix-programmet, men nu har de fået at vide, at hr. Amaral medvirker i den, og de vil forsikre sig, at han ikke endnu en gang kommer med injurierende udsagn.«

Forældrene har tidligere forsøgt at gå rettens vej for at lukke munden på Amaral, men det er ikke lykkedes dem.

Goncalo Amaral har skrevet en bog omkring Madeleine McCanns forsvinden.
Goncalo Amaral har skrevet en bog omkring Madeleine McCanns forsvinden. Foto: JOAO CORTESAO
Vis mere

Ifølge en kilde tæt på produktionsholdet ærgrer man sig over, at forældrene ikke medvirker i serien.

True crime-serien 'The Disappearance of Madeleine McCann' har været to år undervejs. I programmet, som angiveligt har kostet et trecifret millionbeløb, optræder 40 eksperter og nøglefigurer.

En af teorierne i serien kommer til at være, at Maddie blev bortført af menneskehandlere fra ferieparadiset Praia da Luz i maj 2007 og bragte hende til et andet land. De tror, hun stadig er i live, fordi hun er mange penge værd.

Hvis Maddie stadig lever i dag, er hun 15 år gammel, snart 16 år. Efterforskningen af sagen pågår stadig i Storbritannien, men med meget færre midler end tidligere. Serien får premiere på streamingtjenesten på fredag.

Kate og Gerry McCann har ikke ønsket at medvirke i den nye Netflix-serie.
Kate og Gerry McCann har ikke ønsket at medvirke i den nye Netflix-serie. Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA
Vis mere