Mens Jakob skylder 1.036.000 kroner, kører Lenes økonomi på skinner. Derfor vil hun ikke hives ind i kærestens økonomiske ruiner.

I tirsdagens afsnit af 'Luksusfælden' giver eksperterne Kenneth Hansen og Jan Swyrtz hende dog intet valg. Enten bidrager hun, eller også kan de ikke hjælpe. Lene nægter. Eksperterne går.

Men hvorfor skal Lene bøde for sin kærestes horrible økonomi? Det spørgsmål har B.T. stillet Kenneth Hansen.

»Det kan virke uretfærdigt, at hun skal det,« indleder han.

»De havde købt ind på hinanden på mange andre områder, og derfor valgte vi også at se deres økonomi som en fælles silo i stedet for to. Derfor var det også nødvendigt, at Lene bød ind. Hun skulle ikke overtage Jakobs gæld, men bidrage,« siger han.

»Det er jo fair, at hun ikke vil det.«

Godt nok bor parret sammen, har fælles barn, fælles drømme. Men Lene ønsker ikke at slå de økonomiske pjalter sammen.

Hun frygter, forklarer hun i programmet, at det vil gå ud over forholdet, hvis hun drages ind i Jakobs rod.

Et rod, der blandt andet er skabt af lån, som Jakob har svært ved at afdrage på.

Egentlig bør han hver måned betale 20.000 kroner af på sin gæld. I realiteten betaler han 1.000 kroner, og gælden bare vokser og vokser grundet renter.

Samtidig har Jakob et overforbrug på odds, elektronik og sodavand. Sidstnævnte, fordi han simpelthen ikke kan lide vand.

Dét, kombineret med, at han heller ikke børster tænder, betyder, at han står foran en større tandlægeregning. En regning, han i princippet heller ikke har råd til at betale.

Han står i en uløselig økonomisk hårdknude. Det er i hvert fald, hvad eksperterne konkluderer, hvorfor de vælger at inddrage Lene.

De giver parret tre muligheder. Tre løsninger, der alle inkluderer, at Lene skal betale minimum 2.000 kroner månedligt til Jakobs gæld. Hun nægter.

Også selvom eksperterne forsøger at argumentere for, at hendes egen drøm om et hus så ikke vil gå i opfyldelse.

»Det, der forhindrede parret i at få opfyldt deres drøm, var Jakobs gæld. Vi holder dem bare op på drømmen,« forklarer Kenneth Hansen.

Men er I der for at opfylde folks drømme eller for at få styr på deres økonomi?

»Drømmen er drivkraften, og for at nå derhen skal der styr på økonomien. Vi kunne også sige, at drømmen var at blive gældfri. Men da havde de tre muligheder været de samme.«

»Jakobs økonomi var ikke stærk nok. Han havde ikke penge nok til selv at afvikle sin milliongæld. Hvis han skulle få en bedre økonomi, skulle Lene hjælpe. Ellers kunne enderne ikke mødes.«

Om det er lykkes parret at finde en løsning uden eksperternes hjælp, er uvist. Siden optagelserne er Jakob og Lene nemlig ikke vendt tilbage på eksperternes henvendelser.

Sikkert er det dog, at Kenneth Hansen ærgrer sig.

»Det er altid ærgerligt, når vi ikke kan hjælpe. Især når man er nået så langt, at man har erkendt, man har et problem, og bedt om hjælp.«

»Deltagerne er pissemodige. De stiller op i et kæmpe udstillingsvindue og taler om et tabu. Derfor er det ærgerligt, når de ikke er villige til at tage det sidste skridt.«

»Det er dem, der skal drive det. Vi kan sige nok så mange kloge ting, men uden indre motivation sker der intet.«