Da Michael Frandsen deltog i aftenens sæsonafslutning af 'Luksusfælden', lagde han ikke skjul på, at hans største ønske var at kunne give sine børn en bedre barndom end sin egen.

Men med en gæld på 835.000 kroner, der stammede fra forbrugs- og kviklån, og en kamp for at få enderne til at hænge sammen, stod Michael Frandsen med følelsen af, at børnene ikke fik et særligt godt forbillede i deres far.

I dag står han et andet sted, fortæller han til B.T.

»Jeg synes i hvert fald, at jeg har gjort noget for at bevise, at man ikke bare skal lade tingene stå til – men gøre noget ved det. Det er hele pointen i det for mig,« siger Michael Frandsen.

Siden programdeltagelsen har Michael fået endnu mere overskud til sine børn, for nu afvikler han på gælden.
Siden programdeltagelsen har Michael fået endnu mere overskud til sine børn, for nu afvikler han på gælden. Foto: Foto: TV3
Vis mere

I programmet tyngede den høje gæld da også den 32-årige familiefar, hvor det særligt var svært at få enderne til at mødes i slutningen af måneden.

Til B.T. fortæller familiefaderen, at han inden deltagelsen havde forsøgt at snakke med sine mange kreditorer, men ikke var kommet i mål med aftaler, og det var årsagen til, at han meldte sig til 'Luksusfælden'.

Erkendelsen blev, at han havde brug for en ekstra hånd for at komme i mål.

Ifølge Michael skal børn også se, at man ikke bare lader stå til så de kan få noget med i bagagen.
Ifølge Michael skal børn også se, at man ikke bare lader stå til så de kan få noget med i bagagen. Foto: Foto: TV3
Vis mere

»Så nogle gange er det okay at få hjælp af andre, hvis man ikke selv kan løse det. Det, synes jeg, er et vigtigt budskab at give videre til sine børn.«

Alligevel kan følelsen af at være et dårligt forbillede for sine børn dog stadig snige sig ind på ham en gang imellem.

»Jeg har jo stadig stiftet en kæmpe gæld,« erkender han.

Men i programmet formåede eksperterne Jan Swyrtz og Mette Djernis Gall alligevel at få et nedslag i Michaels gæld på 164.000 kroner og rentebesparelser for 274.800 kroner.

Og den gæld betaler han stadig flittigt af på i dag, og der er heller ikke taget lån til forbruget, fortæller han med et grin.

Gælden er nede på omkring 600.000 kroner, og der er lys for enden af den ellers lange tunnel.

»Det hjælper, at jeg har en udsigt og kan sige, at selvom jeg er i en lortesituation, så kommer der styr på det. Nu kan jeg være gældfri om fem år og fire måneder.«