»Hvad foregår der?« lyder det forundret fra 'Luksusfælden'-ekspert Carsten Linnemann i tirsdagens afsnit af programmet.

Han og hans makker Mette Reissmann har netop konstateret, at 48-årige Helles sommerhus er på vej på tvangsauktion. Simpelthen på grund af dårlige prioriteringer.

For i stedet for at betale sine regninger på sommerhuset, forkæler hun rundhåndet sin datter med lommepenge.

Og selvom Helle ifølge eget udsagn har været skræmt over tanken om tvangsauktion, vælger hun at tage på ferie på den spanske ferieø Lanzarote.

»Det er jo crazy stuff, det her,« konstaterer Mette Reissmann om massørens prioriteringer.

Helle undskylder det med, at hun ikke selv betalte for selve rejsen, men den forklaring giver eksperterne ikke meget for.

De har nemlig kunnet se, at turen - selvom dele var betalt - kostede Helle mere end 8000 kroner.

8000 kroner, der i stedet kunne være brugt på de mange ubetalte regninger, som Helle har gemt væk i en skuffe.

Nogle af rudekurverterne er ikke engang blevet åbnet.

»Det er at give mig, Mette og dine kreditorer en kæmpestor fuckfinger,« siger Kenneth Hansen.

Hvorvidt eksperterne har held med at hjælpe Helle, kan du se tirsdag aften på TV 3 klokken 20 og på Viaplay.

Efter programmet er blevet sendt, kan du her på B.T. læse, hvordan det går Helle i dag.