Selvom 'Dronningen' blev siet fra i sidste øjeblik, har Danmark stadig en lille mulighed for at hive en Oscar-statuette hjem til februar.

Det kræver dog, at den danskproducerede 'The Cave' bliver nomineret i kategorien 'bedste dokumentar'. Følg med herunder og se, om det sker, når de nominerede til årets Oscar-uddeling afsløres.

Det bliver til gengæld ikke til en Oscar for den danske film 'Dronningen', som eller var i spil til en nominering i kategorien 'Bedste internationale film', men blev sorteret fra i sidste ende.

»Det havde vi regnet med, for der var mange stærke film med i år. Det er også et helt andet game, hvor der går politik i den, og det handler om, hvor mange kampagnepenge man har. Så selvfølgelig havde vi håbet på det, men jeg blev ikke skuffet,« siger hovedrolleindehaveren Trine Dyrholm til B.T.