Onsdag formiddag løftede DR sløret for, at man efter 31 år i sendefladen ikke længere vil sende 'Disney Sjov' fredag aften.

I stedet vil man fra 6. januar kunne se 'FredagsTamTam' klokken 19 på DR.

Fremover vil det nemlig ikke kun være de amerikanske tegnefilm, der ruller over skærmen til fredagshyggen, men også helt nye danske og nordiske animationsserier.

Den beslutning har affødt en masse blandede reaktioner fra B.T.s læsere, som du kan få indblik i herunder.