Hvis du syntes, at Sofie Linde lignede en vaskeægte dronning ved lørdagens 'X Factor'-finale, så rammer du ikke helt forbi.

Den 30-årige tv-vært havde nemlig i den grad ladet sig inspirere af hele Danmarks dronning, da hendes tøjvalg til finalen skulle udvælges.

»Finalen skulle jo have været holdt lige oven i majestætens 80-års-fødselsdag, så helt fra start sagde vi, at vi gerne ville lave en homage (hyldest, red.) af en af hendes kjoler,« forklarer Sofie Linde.

»Og en af dem, som, jeg synes, er smukkest, er hendes sølvbryllupskjole. Der er et fint billede, hvor hun danser med Prinsen og bare ser for vild ud,« fortsætter hun.

Her er billedet, som Sofie Linde blev inspireret af.
Her er billedet, som Sofie Linde blev inspireret af. Foto: Foto: Jørgen Jessen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg gik efter at se ud som Elsa (fra filmen Frozen, red.) og Dronningen i én, og det, synes jeg faktisk, lykkedes meget godt,« lyder dommen fra Sofie Linde selv.

Umiddelbart virkede seerne også begejstret for looket.

Der var i hvert fald flere, som hyldede tv-værten på de soiale medier undervejs i programmet.

Du kan se Sofie Lindes bud på dronningekjolen samt et par seer-reaktioner fra sociale medier herunder:

Sofie Linde i 'dronningekjolen'.
Sofie Linde i 'dronningekjolen'. Foto: Martin Sylvest
Vis mere