»Det var vigtigt for mig, at Henriette skulle vide, hvorfor jeg er den, jeg er i dag. Hvorfor jeg er så omsorgsfuld, som jeg er i dag.«
Sådan siger Claus Henriksen, deltager i årets nye sæson af 'Gift ved første blik', til B.T.
Torsdag slog DR endnu en gang kirkedørene op for deres populære datingprogram, hvor fem par bliver lovformeligt gift i bedste sendetid uden nogensinde at have mødt hinanden.
Og her kunne tv-seerne se, hvordan 33-årige Claus Henriksen allerede tidligt besluttede, at han ville være ærlig over for sin nye kone, 29-årige Henriette Hansen, om, at han var blevet mobbet som barn. Faktisk så meget, at det har været et problem for ham, når han i voksenlivet har skullet kaste sig ud i kærligheden.
»Det har ligget i baghovedet i rigtig mange år, om jeg nu var god nok, og om folk kunne lide mig. Så når jeg møder modstand, så bliver jeg usikker på, om den anden vil mig, og så er det nemmere at trække sig i stedet for at blive såret,« siger Claus Henriksen til B.T.
Derfor valgte han at blotte sig foran sin brud og hele selskabet af hendes venner og familie såvel som sine egne, da han i sin bryllupstale fortalte et eventyr om den lille dreng, der altid havde haft en tryg opvækst, men som fik en hård tid, da han startede i skole.
Læs hele bryllupstalen længere nede i artiklen.
»Jeg var klassens tykke dreng. Og så blev jeg mobbet med, at jeg snakkede rigtig meget om håndbold. Jeg sagde i en tidlig alder, at jeg gik efter at komme på landsholdet. Og så var det nok det her dejlige danske ord 'Jantelov', der spillede ind. Man skal ikke tro, man er noget,« fortæller Claus Henriksen i dag.
»Det var verbal mobning, og jeg blev ikke inkluderet i de andres lege i frikvarteret eller inviteret hjem til nogen. Når jeg gik gennem byen og mødte nogen fra klassen, så kunne de godt hilse, hvis de var alene. Men hvis de gik sammen med nogen, så ville de ikke. 'Ham dér gider vi ikke snakke med. Han er ikke sej.' Så jeg tog hjem fra skole og var derhjemme selv, og så tog jeg af sted til håndbold.«
Ifølge Claus Henriksen skete der et skred, da han blev 18-19 år. Og det var netop håndbolden, der før havde været en forbandelse, som endte med at blive en velsignelse for den i dag 33-årige socialpædagog fra Odense.
Som ung tog han nemlig til Slagelse og blev taget under håndboldlegenden Anja Andersens vinger, hvor han trænede med liga-damerne såvel som klubbens herrehold, hvor han spillede i den næstbedste række i Danmark.
»Hun var en, jeg altid havde set op til, så det var kæmpestort, at sådan en som hende kunne bruge mig. Jeg blev værdsat for den, jeg var, og blev taget godt imod af alle i og omkring klubben.«
Senere fik han også et år i Tyskland, hvor han spillede på andetholdet i SG Flensburg-Handewitt.
Selvom mobningen ligger mange år tilbage, så påvirker det ham stadig. Han har aldrig fået professionel hjælp fra psykologer, men det er ikke noget, han fortryder.
»Når det har ligget og ulmet i mange år, hvor jeg ikke har sat ord på det, så tager det mange år at komme af med. Men jeg ville arbejde med det selv, for det er kun mig, der kan gøre noget ved det,« siger Claus Henriksen.
»Det har til gengæld givet mig en voldsomt selvindsigt, og jeg kan være stolt af den måde, jeg har håndteret det. Det er det, der gør, at jeg kan være så ærlig i en tale og turde melde mig til det her eksperiment ('Gift ved første blik', red.). Jeg har fundet fodfæste, og jeg ved, hvad jeg står for.«
