Rapperen L.O.C. er pladeaktuel, men det er ikke kun inden for musikken, at han har talenter.

Det viser han i aftenens afsnit af talkshowet 'Riising Late Night', hvor han skal lugte til en mandekrop.

Han skal nemlig bevise, at han kan gætte en parfume bare ved at dufte til den.

Til blindtesten kommer der en mand i bar overkrop ind, og hvor L.O.C. lyder til helst at ville holde sig lidt på afstand, går journalist Stéphanie Surrugue, som også er gæst i programmet, gerne helt tæt på.

»Jeg sidder lige nu og helt ærligt prøver at se, hvor langt væk jeg kan holde mig og stadig dufte,« lyder det fra rapperen.

Han tager sig dog sammen og går lidt tættere på for at finde ud af, hvilken parfume den halvnøgne mand har på.

Efter at have snuset duften af parfumen ind, brillerer rapperen med sin fine lugtesans. Han gætter nemlig på, at parfumen er 'Kouros' af Yves Saint Lauren, hvilket viser sig at være det rette svar.

Hvis man vil se mere om L.O.C. og Stéphanie Surrugue, kan man følge med i talkshowet 'Riising Late Night' på kanal 5 klokken 22 onsdag aften.