Det danske og det svenske kongehus hænger tæt sammen, og de kongelige mødes ofte ved store begivenheder.

En af de særlige begivenheder var, da den svenske kronprinsesse Victoria blev 18 år og myndig.

Der fik hun en helt særlig sølvæske af den danske dronning Ingrid.

Gaven viser Kronprinsessen frem i jubilæumssæsonen af den svenske udgave af programmet 'Antikrunden', der kører for 30. gang.

Programmet foregår tæt på Haga Slot, hvor kronprinsesse Victoria bor i dag, og netop det slot har en helt særlig forbindelse til sølvæsken, skriver Svensk Dam.

Dronning Ingrid var med til at indrette selvsamme slot, og hun fik æsken i gave som tak af prins Gustaf Adolf og hans kone, prinsesse Sibylla.

Prins Gustaf Adolf var i daglig tale kendt som Edmund, og han var farfar til den svenske kronprinsesse.

Dengang kronprinsesse Victoria modtog gaven, var der ingen, som vidste, at Haga Slot ville blive hendes fremtidige hjem og dermed kunne slå en sløjfe på spilledåsens rejse rundt hos de skandinaviske kongelige.

De svenske eksperter er vilde med sølvdåsen, som er indgraveret med en hilsen til dronning Ingrid, som også blev født i Sverige.

På dåsen kan man læse 'Til Ingrid fra Bylla og Edmund'.

Edmund omkom i en flyulykke i Kastrup Lufthavn i 1947.

Se den fine sølvdåse her.