Han var med på TV 2 News lige fra starten, men nu er en æra slut, og han skifter til konkurrenten.

Kristian Ring-Hansen Holt bytter nemlig sin værtsrolle på TV 2's morgennyheder ud med en aftentjans hos DR i Aftenholdet.

Det skriver DR på Facebook.

'Sig hej til den nye dreng i klassen. Kristian Ring-Hansen Holt bliver ny vært på Aftenshowet, hvor han gør Ulla Essendrop, Mark Stokholm og Mette Bluhme Rieck selskab i det nye år,' skriver tv-stationen.

Kristian Ring-Hansen Holt er mr. TV 2 News, og var vært for de allerførste nyheder på kanalen i 2006 sammen med Natasja Crone. (Foto: Scanpix)   
Kristian Ring-Hansen Holt er mr. TV 2 News, og var vært for de allerførste nyheder på kanalen i 2006 sammen med Natasja Crone. (Foto: Scanpix)    Foto: Nicolai Svane
Vis mere

Den bundrutinerede vært starter på sit nye job 2. marts, og det ser han frem til.

'Jeg glæder mig helt vildt til at vende hjem til DR igen. Særligt glæder jeg mig til at komme i øjenhøjde med seere, gæster og holdet bag Aftenshowet, og navnlig glæder jeg mig til at lave interviews, hvor der bliver mere tid til at lytte undervejs.'

'Jeg mødte forleden holdet bag Aftenshowet – og det kammeratskab, der er her, er unikt, og jeg glæder mig til at bruge min tid sammen med dem snart,' siger han til DR.

Kristian Ring-Hansen Holt startede som radiojournalist på DR i 1999, men skiftede i 2006 til TV 2, hvor han har arbejdet lige siden. I 2006 blev han vært for TV 2 News, og i 2010 skiftede han til et job som politisk reporter på Christiansborg, hvor han var i fem år, indtil han vendte tilbage som morgenvært på News. Privat bor Kristian Ring-Hansen Holt i Valby med sin kone og datter.