'De unge mødre'-deltageren er kommet i tvivl om datterens navn.

En hård graviditet fik endelig sin afslutning for Kamilla Skov, da hun den 27. juni fødte en sund og rask datter på 2690 gram og 49 centimeter.

Siden har den unge mor holdt Instagram-følgerne opdaterede på datterens første tid på jorden, og her har man blandt andet kunnet læse, at datteren fik navnet Melia. Det er dog ikke længere sikkert.

Mens Kamilla Skovs kæreste, Stephen, er godt tilfreds med navnet, er den unge mor nemlig kommet i tvivl omkring, hvorvidt det passer til datteren. Det siger hun til Realityportalen.

»Det er kun mig, der er i tvivl. Jeg har bare ikke kunnet kalde hende Melia endnu. Jeg siger altid baby eller lillesøster, så jeg ved snart ikke, hvad vi skal gøre,« siger den fortvivlede ‘De unge mødre’-deltager.

Blank for andre navne

Kamilla Skov går derfor og overvejer, hvad hun nu skal gøre.

»Enten så er det nyt navn, og ellers må jeg bare vænne mig til det. Jeg har ikke andre forslag til navne, så det er enormt svært. Det føles bare mærkeligt at sige Melia – men jeg ved ikke af hvilken grund,« siger hun og fortæller, at Stephen også er åben for at ændre datterens navn.

»Han synes, at det er underligt, at jeg ikke synes, hun ligner en Melia. Men vi skal jo begge være enige, så han har det fint nok med det. Det kan jo ske, at man kommer i tvivl.«

Den unge mor har spurgt sine Instagram-følgere om hjælp i en række stories, og det er der også kommet flere forslag ud af. Men det helt rigtige navn er ikke dukket op.

»Åh, ja. Der er kommet en masse. Men stadig ingen, hvor jeg tænker: “Det skal være det!”,« siger hun.

Krav til navnet

Opgaven med at finde det helt rigtige navn er dog heller ikke helt ligetil for parret. De har nemlig en række krav, der skal være opfyldt, hvis navnet skal kommet i betragtning.

»Det må ikke starte med en vokal. Det må ikke være navnet Emmelie, Emma, Julie, Victoria, Silje eller Katarina. Der må maksimalt være seks bogstaver, da de andre også har korte navne – og så skal det passe til Sophia og Liam,« fortæller Kamilla.

Derfor er den store navnejagt altså gået ind for den unge mor – hvis hun altså ikke når at vænne sig til Melia inden.

Herunder kan du se billeder af datteren:

Artiken er lavet i samarbejde med Realityportalen.dk.