Det giver mening, at du ikke har hørt om det før nu.

Gåden om den 'falske kong Oluf', har hidtil blot været et lille komma i historiebøgerne, men med storfilmen 'Margrete den Første' udfoldes nu for første gang til et bredt publikum et af kongehusets store mysterier.

Du kender formentlig den overordnede historie om den første dronning Margrete, der i 1397 oprettede Kalmarunionen og frem til sin død regerede over hele Norden.

I 'Margrete den Første', der har Trine Dyrholm i titelrollen, zoomes der imidlertid ind på en mystisk hændelse i 1402, som tvang dronningen ud i et ualmindeligt svært valg.

Trine Dyrholm som Margrethe den Første.
Trine Dyrholm som Margrethe den Første. Foto: SF Film
Vis mere

Hun troede, at hendes søn kong Oluf var død i 1387.

Som erstatning havde hun adopteret sin søsters barnebarn, Erik, men i 1402 dukker der pludselig en mand op, der påstår, at han er kong Oluf og dermed retmæssig arving til tronen.

Det medfører en rettergang, og manden dømmes til døden, men da sagsakterne blev brændt på samme bål, ved man i dag ikke, hvem han var – eller hvorfor dronningens søn døde i første omgang.

Museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet Vivian Etting har været historisk konsulent på 'Margrete den Første'.

Hun er glad for filmen, men understreger, at man skal huske på, at det ikke er en dokumentarfilm, men fiktion baseret på historiske begivenheder.

»Grundhistorien om, at der dukker en ukendt mand op, som kræves udleveret og ender med at blive dømt til døden, er konkrete ting, som vi ud fra kilder ved, er sket,« fortæller Vivian Etting og giver et eksempel på en scene, hvor instruktør Charlotte Sieling har taget sig en kunstnerisk frihed:

»I den indledende scene bærer Valdemar Atterdag rundt på den lille Margrete ved slaget i Visby i 1361, mens folk slår hinanden ihjel omkring dem. Det har Margrete selvfølgelig ikke været med til, hvilket jeg også gjorde opmærksom på, men det er med for at vise Margretes tætte forhold til sin far.«

Vivian Etting har selv skrevet en bog om 'Margrete den Første'. Igennem sin forskning er hun stødt på flere mærkelige ting i forbindelse med kong Olufs død.

Morten Hee Andersen som Erik af Pommern.
Morten Hee Andersen som Erik af Pommern. Foto: SF Film
Vis mere

»Han var en helt ung konge på 17 år, der havde det fint, og så dør han fuldstændig uventet, mens Margrete syv dage efter vælges til regent,« fortæller hun.

»Hendes søn var derudover konge af Norge og Danmark. Hvorfor fik hun ikke lavet en flot sarkofag, som den hun fik lavet til sin far Valdemar Atterdag,« spørger hun videre og tilføjer, at Margrete den Første underligt nok heller aldrig donerede penge til sjælemesser for sin søn, som det ellers var kutyme dengang.

Alligevel mener Vivian Etting, at det er usandsynligt, at dronningen i første omgang skulle have forsøgt at skaffe sin søn af vejen.

Han var hendes eneste barn, og med hans død risikerede herredømmet over Norge og Danmark at gå til hendes søsters søn, Albrecht, i den tyske stat Mecklenburg, der var betragtet som ærkefjenden.

»Hun vidste ikke på forhånd, at hun ville blive valgt. Det var jo helt usandsynligt med en kvinde som regent, så hun var nødt til at handle hurtigt efter Olufs død.«

Vivian Etting fortæller, at der derudover ikke findes dokumenter eller breve, der indikerer, at kong Oluf var en vanvittig konge, som man kunne have krævet spærret inde eller skaffet af vejen.

Grunden til, at vi først for alvor hører historien om kong Oluf nu, er, ifølge Vivian Etting, ret enkel.

»Det var trist, at han døde kun 17 år gammel, men han når ikke at gøre sig bemærket i sig selv andet end at være udgangspunkt for Margretes magtstilling.«