I tirsdagens udgave af 'Luksusfælden' dukker et velkendt ansigt op.

Det er nemlig komiker og tidligere politiker Anders Stjernholm, der er kommet for at hjælpe deltageren Nicolai, der lider af svær adhd. Anders Stjernholm er nemlig ambassadør for ADHD-foreningen, og så lider han selv af diagnosen.

»Anders har selv tingene inde på livet, og ved meget mere om det her i forhold til, at det i hvert fald er noget, vi skal have håndteret og givet dig nogle værktøjer til at kunne håndtere. Fordi lige meget hvordan vi vender og drejer det her, Nicolai, så skal du jo ud og have en hverdag, hvor du har et arbejde for at kunne få enderne til at mødes i din økonomi,« forklarer eksperten Kenneth Hansen.

Derefter overgiver han ordet til den nye ekspert.

»Det, jeg gætter på og spørger til nu, er, hvor mange vaner du har i dag. Du snakker om, at hovedet spinner, og at du ikke kan holde fokus,« starter Anders og spørger til, hvor mange timer, Nicolai bruger foran skærmen kontra hvor mange, han bruger på at motionere om dagen.

Og der må Nicolai skyldigt svare, at han kan sidde hele dagen og spille PlayStation, mens han stort set aldrig er motiveret til at træne.

»Du ved udmærket godt, at skærmen er en reaktiv aktivitet: Den beder dig om at gøre et eller andet, det er super dejligt, og det er super nemt, og der er intet koncentratiuonsbesvær, når man sidder der,« forklarer Anders Stjernholm.

Og det vækker genklang hos Nicolai.

'Luksusfælden'-deltageren Nicolai lider af svær ADHD, der gør det svært for ham at finde et arbejde. Hans engelske kæreste Abigail mener dog, at han bruger diagnosen som en undskyldning for sig selv. Derfor vil komikeren Anders Stjernholm, der selv lider af diagnosen, give Nicolai nogle tricks til, hvordan han kan få bedre kontrol over sin ADHD.
'Luksusfælden'-deltageren Nicolai lider af svær ADHD, der gør det svært for ham at finde et arbejde. Hans engelske kæreste Abigail mener dog, at han bruger diagnosen som en undskyldning for sig selv. Derfor vil komikeren Anders Stjernholm, der selv lider af diagnosen, give Nicolai nogle tricks til, hvordan han kan få bedre kontrol over sin ADHD.
Vis mere

»Jeg har endelig kontrol i mit kaos af et liv, når jeg sidder der,« forklarer 'Luksusfælden'-deltageren.

Men det er ikke løsningen, forsikrer Anders Stjernholm.

I stedet bør Nicolai opsøge den utrygge verden udenfor og dyrke noget motion, så han kan få ro i hovedet og et bedre fokus.

»Længe førend Kenneths budgetter og alt det der, der kommer det, at du skal til at budgettere anderledes med din tid og dit mentale fokus,« rådgiver Anders Stjernholm.

Du kan se Anders Stjernholms gæstedebut i 'Luksusfælden' tirsdag klokken 20.00 på TV3 - eller allerede nu på Viaplay.