Den 68-årige canadiske musiker David Foster skal nu giftes igen. Denne gang er det sammen med den 34 år yngre Katharine McPhee.

Måske er femte gang lykkens gang for David Foster, der endnu en gang prøver på at få et ægteskab til at fungere.

Det var under en ferie på den italienske ø Capri, at David Foster i søndags fortalte, at parret nu var forlovet, skriver Page Six. Det bekræftede Katharine McPhee efterfølgende på sin Instagram.

’Han friede på toppen af bjerget Anacapri,’ skrev hun.