Tvillingen Ida fra ‘Den vildeste danser’ har før medvirket i et tv-program uden meget tøj på kroppen – faktisk var hun helt nøgen.

Fredag den 7. august havde TV 2 premiere på deres nye talentshow ‘Den vildeste danser’. Hvis du så programmet, så kunne du måske genkende Ida, der dansede samba med sin tvillingesøster Line som gruppen ‘Twins of Samba’.

»Vores helt store drøm er at deltage i ‘Vild med dans’ med et lille show,« fortalte pigerne i fredagens første afsnit af ‘Den vildeste danser’ på TV 2.

Vinderen af ‘Den vildeste danser’ vinder ikke kun titlen, men med førstepræmien følger 100.000 kroner og en optræden i ‘Vild med dans’, men den mulighed må tvillingerne kigger langt væk efter, da de ikke gik videre i fredagens program.

Det er dog ikke første gang, at man ser Ida på tv. Skarpe seerøjne vil vide, at hun også har medvirket i ‘Date mig nøgen’ på TV 2 Zulu.

I dating-programmet ‘Date mig nøgen’ valgte Ida fra Aalborg at gå på date med Jesper. De to havde dog ikke meget tilfælles og fandt aldrig gnisten.

Se eller gense Ida i ‘Date mig nøgen’ på TV 2 Play.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk