Kendt fra populær film: Nu er lejlighed til salg
Prisen er til at tage og føle på.

Prisen er til at tage og føle på.

Det er en blå dør, der blev verdenskendt i filmen 'Notting Hill' – hvor Hugh Grant og Julia Roberts forelskede sig i hinanden foran den. Og bag den.
Nu er lejligheden, der gemmer sig bag det markante indgangsparti, til salg.

Ifølge Metro er prisen til at tage og føle på.
Lige omkring 67 millioner danske kroner. Sådan er det jo, når adressen hedder Westbourne Park Road 280 i den attraktive London-bydel Notting Hill, der også har lagt navn til førnævnte film.
Men kigger man på billeder hos ejendomsmægleren Sotheby's, så er passer prisen dog bedre med det, man her ser, end med det noget slidte og forhutlede hjem, som Hugh Grant-karakteren Will Thacker i filmen bor i.
Og der er der en grund til. For alle indendørsscener fra lejligheden blev optaget i et studie.
Kun udendørsscenerne blev optaget ved den blå dør, som 'Notting Hill'-filmens manuskriptforfatter, William Curtis, faktisk dengang selv boede bag.
Er man interesseret i at overtage den kendte adresse, skal man dog være forberedt på én ting. Et væld af turister, der stiller sig op foran hoveddøren.
For selv på Google Maps er lokationen tydeligt markeret som 'The Blue Door of Notting Hill movie'.