Keld Heick var fredag aften med i TV 2s program Go' Aften Live, hvor han slog et slag for ordentlig opførsel.

Han kaldte det utilstedeligt, når en chef lader selv de mindste kommentarer med seksuelle undertoner falde over for en medarbejder.

Og i samme ombæring erkendte han også selv engang at være gået for vidt.

Da værten Jes Dorph-Petersen spurgte ham, om han har gjort noget forkert på et tidspunkt, kom svaret prompte.

Arkivfoto af Keld og Hilda Heick
Arkivfoto af Keld og Hilda Heick Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Ja, det har jeg faktisk«

Han forklarede, at han og Hilda var til en Miss Solskin-konkurrence, og der var der en bagdel, der lokkede for meget.

»Så står der en ung pige og snører sine sko, og stikker der sådan en numse op der.«

Keld Heick virkede dog heller ikke alt for stolt ved fortællingen, og understregede både, at Hilda altså også var til stede, og at forseelsen fandt sted for mange år siden.

Tv-vært Emil Thorup fortalte om en nylig episode, hvor han var blevet taget på bagdelen. Det havde ikke været en stor ting, men rart var det ikke, forklarede han.
Tv-vært Emil Thorup fortalte om en nylig episode, hvor han var blevet taget på bagdelen. Det havde ikke været en stor ting, men rart var det ikke, forklarede han. Foto: Celina Dahl
Vis mere

Han forklarede desuden, at selvom han ikke var sikker på, det havde været bedre, så havde han også kunnet finde på det, hvis det var en ung fyr.

»Og det gjorde jeg, og så siger Hilda 'det må du aldrig gøre. Er du klar over, at hvis hun opfatter det der som invitation til noget lummert ...,« lyder det fra Keld Heick.

Han fortalte, at reaktionen fra den unge kvinde også var lidt overraskende.

»Der var ikke nogen særlig reaktion. Heller ikke et smil, som jeg havde forventet, så det kan godt være, hun syntes, det var lidt grænseoverskridende,« fortæller musikeren videre.

Da Jes Dorph-Petersen spurgte ham, om det var en situation, der kunne opstå igen, lovede Heick, at det aldrig ville ske.

Panelet fredag aften bød foruden Keld heick også på den tidligere blærerøv Mads Christensen og tv-personlighed Emil Thorup.

Sidstnævnte fortalte i forlængelse af Keld Heicks historie, at han selv for nyligt blev gramset på af en kvinde.

Og noget der kom bag på ham var, at han faktisk på ingen måder syntes, det var behageligt eller sjovt. Han endte med at forlade butikken.

Hvis man vil se mere af debatten kan aftenens program findes på TV 2 Play.