Keld Heick er blevet spurgt flere gange. Og hver gang er svaret det samme.

Annette Heick har været med, og i denne sæson er Hilda Heick at finde på dansegulvet. Derfor er det nærliggende at spekulere, hvornår det Keld Heick skal være med.

TV 2 og 'Vild med dans' har da også flere gange forsøgt at lokke musikeren med i programmet. Men seerne kommer ikke - faktisk aldrig - til at se Keld Heick i 'Vild med dans'.

Det slog han fast fredag inden premieren på denne sæson af programmet.

Sæsonpremiere på Vild med dans på TV2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i Vild Med Dans sæson 17 i København, fredag den 2. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest)
Sæsonpremiere på Vild med dans på TV2. Kendte dyster om at blive årets bedste dansere i Vild Med Dans sæson 17 i København, fredag den 2. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

»Jeg danser ikke. Helst ikke i hvert fald. Jeg tror, de fleste musikere har det sådan. Sådan har jeg det i hvert fald,«

»Det vil være meget kedeligt. Jeg er blevet spurgt så mange gange, og jeg har sagt nej tak. Det kan jeg ikke. Jeg er alt for stiv og klodset. Det med rytmen kan jeg måske godt, men det ser sgu ikke rigtig godt ud,« forklarede Keld Heick.

Keld Heick uddyber, at han er blevet spurgt fire gange. Og senest har han tilmed givet TV 2 klar besked.

»Til sidst var jeg nødt til at sige: ‘I behøver ikke ringe til mig mere, for jeg siger nej tak hver gang’,« griner Keld Heick.

Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen danser sammen i Vild med dans.
Sangerinde Hilda Heick og Michael Olesen danser sammen i Vild med dans. Foto: Emil Helms
Vis mere

Han og Hilda Heicks datter, Annette Heick, var med i programmet for år tilbage, fredag er far og datter blandt publikum for at følge Hilda Heick.

Og det bliver med stor nervøsitet, forklarer Keld Heick.

»Jeg er nervøs. Jeg kan mærke, hun vil så meget. Og hun har kæmpet med det og går så højt op i det.«

»Jeg håber bare, hun klarer den. For jeg ved, hun vil være så ærgrerlig, hvis hun laver fejl.«

Hilda Heick og hendes partner Michael Olesen fik i øvrigt en solid start på 'Vild med dans'.

Parret fik skrabet 14 point sammen. Bedst i premieren var Merere Mærkedahl og Thomas Evers Poulsen med 19 point, mens Vicky Knudsen og Martin Reichardt sluttede sidst med fem point.