Netflix-serien The Crown hitter lige nu med femte sæson, men kunne man forestille sig en serie om det danske kongehus? I ugens udgave af 'Kongehuset bag kulissen' forklarer filminstruktør Kasper Torsting, at der tidligere har været en modvilje mod at beskæftige sig med kongehuset - men den er efterhånden forsvundet.
»Der har været en tendens til, at det danske kongehus ikke har været fint nok til dansk film, men sådan tror jeg ikke, det er længere, det er som om, tingene er ved at blive lidt opløst. Der er ikke så mange hellige køer mere, så jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi får den serie,« lyder det fra filminstruktør Kasper Torsting i podcasten.
Du kan høre hele debatten om en mulig dansk The Crown, historien om dengang historiker Emma Paaske mødte prins Charles og meget mere The Crown-nørderi i udsendelsen herunder.