Når TV2 fire lørdage i december viser serien 'Håbet', er det med en ung, debuterende skuespillerinde i hovedrollen.

Indehaveren af rollen som den 15-årige Marie, der i forsøget på at finde sin forsvundne far klipper håret kort og får job på et skib ved at udgive sig for at være drengen Martin, er den 17-årige debutant Anine Lindvig, hvis mor tidligere har begået sig i rampelyset.

Anine Lindvigs mor er nemlig den 56-årige forfatter, debattør og tidligere tv-vært Pernille Aalund, og nu er det altså næste generations tur i Aalund-familien til at komme frem.

»Jeg kom til optagelserne uden erfaring med skuespil. Selv mine små søskende i serien havde mere skuespilerfaring end mig. I starten kunne det være overvældende, som da jeg første dag skulle lave optagelser sammen med Kirsten Olesen,« har Anine Lindvig tidligere udtalt til TV2.

Anine i 'Håbet'.
Anine i 'Håbet'. Foto: TV 2 / DANMARK © (copyright TV 2)
Vis mere

Pernille Aalund.
Pernille Aalund. Foto: Katrine Emilie Andersen
Vis mere

I 'Håbet' spiller hun ud over Kirsten Olesen over for rutinerede kræfter som Lars Ranthe, Lars Brygmann og 'Sygeplejeskolen'-stjernen Molly Egelind.

Anine Lindvig fortalte under optagelserne til TV2 Fyn, at rollen kun har givet blod på tanden efter mere skuespilerfaring i fremtiden.

»Det her er så fedt. Det kan godt være hårdt, men energien og overskudsglæden er fantastisk, og jeg kan mærke, det er noget, jeg rigtig gerne vil, så jeg håber, at det her blot er starten på en karriere i denne branche.«

Den unge skuespiller er da også kommet i stald hos det anerkendte managementbureau Panorama Agency, så mon ikke der dukker flere roller op i fremtiden.

Anine Lindvig.
Anine Lindvig. Foto: Benedikte Hald
Vis mere

Anine i 'Håbet'.
Anine i 'Håbet'. Foto: TV 2 / DANMARK © (copyright TV 2)
Vis mere